Den store befolkningstilvækst i disse år motiverer i voldsomt tempo ejendoms-udviklere til at konvertere – d.v.s. ombygge – ældre og ofte nedslidte kontor- og erhvervsbygninger til nye lækre luksuslejligheder.
København vokser netop nu med 1.000, Aarhus med 400 nye borgere om måneden, og den markante befolkningstilvækst skaber akut behov for tusinder af nye boliger.
I disse år bygges et stort antal ældre tomme erhvervsbygninger om til hundredvis af nye topmoderne lejligheder – og i et omfang, som får byggebranchen til at tale om et veritabelt boom.
Ingeniørfirmaet ABC A/S er blandt dem, der mærker den aktuelle trend til at forvandle – konvertere– som oftest bedagede og nedslidte kontor- og erhvervslokaler til nye lækre og tit spændende indrettede privatboliger.
Nedslidte lokaler
AB Clausen er Danmarks største specialvirksomhed for bærende konstruktioner og blandt andet specialister i at udarbejde spær- og stabilitetsberegninger – de såkaldte statiske beregninger eller ingeniørberegninger – på nedrivninger af bærende vægge med videre.
Ingeniørfirmaet i Rødovre leverer løbende statisk dokumentation til ombygninger af især ældre kontorejendomme, der skal konverteres til nyindrettede lejligheder.
“Behovet for vores nødvendige ingeniørberegninger opstår som oftest i forbindelse med nedrivning af bærende vægge samt etablering af nye loftskonstruktioner i ældre erhvervsbygninger.
De står ofte efterladte tilbage med store tomme, nedslidte arbejdsrum, der trænger til gennemgribende renovering,” siger konstruktionsingeniør Anders Bessermann.
Detektivarbejde
Især skal der beregnes forudsætninger for nye bærende tag- og loftskonstruktioner, hele etageafsnit, altaner, hele svalegange med videre.
I ejendomme bygget inden for de seneste fire-fem årtier er byggedokumenterne som oftest på plads og i orden. Det er de langtfra i mange ældre erhvervsejendomme, der planlægges konverteret.
“Når vi skal rådgive om sådan en måske næsten 100 år gammel erhvervsejendom, kan det ofte være noget af et detektivarbejde at finde frem til gamle tegninger samt hitte anden info om, hvordan huset dengang nu blev ´skruet´ sammen.
Men vi har stor rutine i at tackle den slags udfordringer også, og naturligvis ender det altid med, at vi får udarbejdet og leveret de beregninger, der kan danne grundlag for et interessant redesign af en ellers udtjent bygning,” siger Anders Bessermann.
Boom
Ifølge erhvervsmæglere har det københavnske ejendomsmarked inden for de seneste år oplevet en voldsom stigning i antallet af konverteringer – fra 3.944 i 2013, 26.572 i 2014 og til hele 46.170 planlagte og ombyggede lejligheder i 2015.
Københavns Kommune kalkulerer i kommende tiår frem til 2027 med at etablere 45.000 nye boliger til sine forventede 100.000 nye indbyggere.
Heraf planlægges et større antal at skulle komme fra nye fremtidige konverteringer af erhvervsbygninger til privat beboelse.
Læs mere her
Tomme kontorer kan blive til boliger
Flere kontorlokaler omdannes til boliger
ABC A/S Rådgivende Ingeniører
ABC opretter nyhedsmodul for bæredygtighed
Hovedkontor – København
Østbrovej 4C,
2600 Glostrup
Telefon: +45 3030 8080
E-mail: mail@abc.dk
CVR: 32934404
Privatlivspolitik
Kontor – Silkeborg
Papirfabrikken 20C
8600 Silkeborg
Telefon: +45 2283 5720
E-mail: gkl@abc.dk