ABC's Lars Hestbech har siden 2023 siddet som formand for Foreningen for Certificerede Statikere, og den 25. oktober blev ABC's Christian Kindler formand for Foreningen af Certificerede Brandrådgivere
Den høje faglighed har siden vores stiftelse været den røde tråd i ABC, og vi er i dag ét af landets største certificerings-huse med 17 certificerede statikere, heraf fem til KK3/4, samt 9 certificerede brandrådgivere, tre til BK3/4!
Derfor er vi også enormt stolte over, at bestyrelsen i Foreningen af Certificerede Brandrådgivere i onsdags konstituerede Christian Kindler, Partner, Forretningschef for Brand og Certificeret Brandrådgiver (alle BK, inkl. tredjepartskontrol), som ny formand!
Det betyder dermed også, at der nu sidder ABC’ere på formandsposterne i begge foreninger for certificerede rådgivere. Lars Hestbech, vores Kompetencechef for Certificering og Certificeret Statiker til KK3/4, er nemlig formand i Foreningen af Certificerede Statikere 💪
ABC har arbejdet med at implementere certificeringsordningen fra dag ét, og derfor er vi enormt stolte over, at det er to af vores faglige fyrtårne, som skal varetage de certificeredes interesser fra formandsposterne. Deres opgave er at sætte rammerne for arbejdet med ordningen og sikkerheden i vores bygninger, samt værne om medlemmernes interesser overfor myndigheder og andre brancheaktører!
Citat
"Behovet for specialiseret statisk viden er steget markant, og da kravene er steget, er der også kommet hårdere konkurrence."
"Bygninger er blevet mere komplicerede, især skoler og transformationsprojekter med store rum og mange mennesker. Det giver en høj grad af uforudsigelighed. Men det er også attraktive opgaver for mange. Derfor er det af stor værdi at have den rigtige ekspert med fra start, så resultatet er optimeret og bæredygtigt. Det giver stor værdi for os i ABC at have en statiker, der kan spille med i det kreative rum og bidrage til at omsætte dem til realistiske og gode konstruktioner."