Nyopførsel af 1.050 m2 institution i Ørestaden Syd i Københavns Kommune
- Adresse
- Ørestaden, København
Info
- Bygherre
- Københavns Kommune
- Areal
- 1.050 m2
- Arkitekt
- Pluskontoret Arkitekter
- Projektperiode
- 2020 - 2021
- Entreprenør
- Combi Byg
- Anlægssum
- 32 mio. kr.
Projektets karakter
Daginstitution DØR 01 indeholder faciliteter til fem børnegrupper fordelt på to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, svarende til ca. 100 børn.
Derudover etableres faciliteter til ca. 17 ansatte.
Der skal opføres ca. 1.050 m2 på en mindre matrikel, hvor store dele af legearealet derfor etableres på tag.
Bygningsmæssig kvalitet er vigtig for Københavns Kommune, hvorfor bygningen skal være robust og enkel at vedligeholde, da den skal kunne holde til mange brugere hver dag. Derudover lægges der vægt på fleksible konstruktive principper og den funktionelle indretning, så bygningen er fremtidssikret til at kunne tilgodese ændringer i de pædagogiske tendenser.
På institutionens tagflade indrettes teknikhus samt supplerende legearealer, der afskærmes med værn af lodrette trælameller. Tagdækket begrønnes med rektangulære plantebede der fungerer som rumdelere for tagdækkets forskellige legeaktiviteter.
Bygningen opføres med bærende bagmure i betonelementer og enkle bærende skillevægge. Mellem væggene spænder betonelementdæk i form af huldæk.
Bygningen funderes på borede betonpæle/brøndfundamenter med selvbærende fundamentbjælker og terrændæk. Terrændæk udføres som et pladsstøbt betondæk, som virker selvbærende og spænder mellem punkt- og stribefundamenter samt supplerende brøndfundamenter.
Projekteringen var sin opstart i projektforslag og myndighedsandragende før sommerferien 2020, med efterfølgende hovedprojekt.
Bygningen udføres efter Lavenergiklassen i Bygningsreglementet, og der det er tilmed udvalgt af Købehavns Kommune til at skulle opfylde DGNB Guld.