Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os
Dissing+Weitling

Info

Bygherre
Balder Danmark
Areal
15.000 m2
Arkitekt
Dissing+Weitling
Projektperiode
2019 - 2022
Entreprenør
Sjælsø Management
Anlægssum
Fortrolig

Projektets karakter

Lynghaven er beliggende i Stationskvarteret ved jernbanen i Nærhedens nordlige del. her opføres 15.000 m2 ny boligbebyggelse.

Lynghaven anlægges som en karrébebyggelse bestående af fire selvstændige bygningsstokke. 

Hver bygningsstok er dannet af tre blokke, der forskydes i forhold til hinanden, så blokkenes længde nedbrydes, og terrænet udnyttes optimalt. 

Gårdrummet binder bygningsstokkene sammen og rummer fællesfaciliteter: 2 drivhuse til sociale aktiviteter og legeområder. 

De enkelte blokke er udformet som opgangshuse i tre til fem etager med en enkelt blok i seks etager. Boligerne fordeles på 7 forskellige lejlighedstyper i størrelser fra 2-værelses lejligheder på 57m til 4 værelses lejligheder på godt 91 m2, alle med udgang til altan/terrasse, hvor flere er skærmet af bygningens arkitektur.

Dissing+Weitling
Dissing+Weitling

Bæredygtighed

Byggeriet er DGNB Guld certificeret i 2023, og der er i projektet implementeret en række bæredygtighedstiltag.

Der er arbejdet med optimering af ressourcer, herunder materialer og levetider, samt energioptimering. Byggeriet opfylder BR18 lavenergiklassen, og der er solcelleanlæg, som dækker el-forbrug til byggetekniske installationer. 

For at skabe et godt indeklima er boligerne forsynet med ventilationsanlæg med høj virkningsgrad. 

I certificeringen er der derudover stort fokus på natur og omgivelser, som understøtter fællesskab, og for at fremtidssikre byggeriet, er der indbygget forsinkelsesbassiner i gårdrummet til at håndtere øgede regnvandsmængder.

Der er foretaget en livscyklusvurdering, hvor der er taget højde for energieffektiviteten, elproduktion fra solceller og robuste materialeegenskaber, som fører til lavere driftsomkostninger og mindre udskiftning af materialer, da nogle af dem har lang levetid. 

Byggeriets bærende konstruktioner er robuste og primært opbygget af beton, mens ydervæggene er af tegl. Disse materialer er valgt af hensyn til bl.a. brand og akustik, der er afgørende for byggeriets holdbarhed og sikkerhed.

Vil du vide mere om Lynghaven?

Miki Kobayashi
Forretningschef, Nybyg og Partner
+45 2840 5003