Nybyg af 12.745 m2 etagebyggerier med 113 lejligheder, samt seks erhvervsmål og fællesområder i det centrale Nivå
- Adresse
- Tietgensgade, København
Info
- Bygherre
- Core Property
- Areal
- 12.745 m2
- Arkitekt
- Kjaer & Richter
- Projektperiode
- 2023 - 2027
- Entreprenør
- Raundahl & Moesby
- Anlægssum
- Fortrolig
Projektets karakter
Nybyg af 12.745 m2 etagebyggerier i det centrale Nivå
Det centrale Nivå står overfor et større revitaliseringsprojekt med en anlægssum på 450 mio. kr., hvoraf projektet Nivå Bymidte er én del.
På området omkring bymidten findes der førhen et eksisterende bydelscenter med tilhørende parkeringsanlæg, tæt på Nivå station, og ikke langt derfra mod øst støder man på kysten til Øresund. Dele af det nuværende bydelscenter rives ned, og i stedet opføres bolig- og erhvervsbebyggelse.
Bygningerne opføres som 3 fritliggende konstruktioner i betonelementbyggeri med varierende etageantal, og vil have altaner samt skalmure i røde tegl. De øvre etager vil indeholde 113 lejlighedsmål, og i stueetagerne kommer 6 erhvervslokaler, der bl.a. skal huse 2 dagligvarebutikker, hvor resten kan bruges til småbutikker, fitness o.l.
Den ene af de tre bygninger opføres med ét komplet etageareal i stueetagen, hvor erhvervsmålene placeres, og med karrébyggeri op til 4. etage rundt langs kanterne, der huser lejligheder.
Mellem karréerne anlægges fælles udearealer med grønne områder, plantebede og fællesfaciliteter, der skal bringe beboerne i området tættere sammen.
De resterende to selvstændige bygninger vil være i 3 plan. På nogle af bygningernes tage vil der også anlægges fælles udearealer. Projektet skal, sammen med resten af revitaliseringsprojektet, være med til at sikre borgernes tryghed og skabe sammenhold i bymidten.
Revitaliseringen inkluderer bl.a. opførelse af ny skole, ny sports- og svømmehal, nyt kultur m.m.
Projektet er opført i to forskellige certificeringsklasser, da de to fritstående bygninger er indplaceret i konsekvensklasse 2. Karrébyggeriet med erhverv i stueplan derimod er indplaceret i høj konsekvensklasse, KK3.