Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os
Arkitekterne

Info

Bygherre
Rødovre Kommune
Areal
600 m2
Arkitekt
Arkitekterne
Projektperiode
2016 - 2017
Entreprenør
-
Anlægssum
10 mio. kr.

Projektets karakter

I samarbejde med Arkitekterne.as (BaLS arkitekter a/s) fik ABC til opgave at stå for ingeniørfagene til tilbygning og renovering af Tinderhøj Skole i Rødovre.

Skolen består af flere afdelinger. Til etplans-bygninger skulle der udføres tilbygninger med gang- og fællesarealer, hvorved eksisterende klasselokaler m.m. kunne udvides i de tidligere gangarealer. 

Skolen består ligeledes bygninger på 3 etager. Disse bygninger skulle renoveres indvendigt til optimering af brugeroplevelsen på skolen. Der skulle udvides og ændres klasselokaler, aktivitetszoner, toiletfaciliteter, grupperum, gangarealer med meget mere.

På den konstruktive del af projektet skulle der til renoveringssagen projekteres både nye konstruktioner samt kontrol og forstærkning af eksisterende. Der blev arbejdet i et bredt spektrum af materialer, da ejendommens bærende dele over terræn hovedsageligt er murstensvægge og etageadskillelser af ståltegldæk. 

Tilbygninger blev udført i lette trækonstruktioner, hvilket ligeledes blev afspejlet i det arkitektoniske udtryk. Den indvendige renovering blev hovedsageligt projekteret i stål og træ af hensyn til materialeomkostninger og udførelsesprocessen for entreprenøren. 

Steensen Varming projekterede VVS, ventilation, elinstallationer og belysningsdesign. Nye krav til indeklima i skoler medførte behov for ventilering med relativt store luftmængder. Ved anvendelse af lavimpulsindblæsning blev der sikret et optimalt og trækfrit indeklima for elever og lærere. 

Samtidig blev samtlige klasselokaler opdateret med moderne AV/ IT-installationer, som understøtter den moderne undervisningsform. Alt tegningsmateriale blev 3D-projekteret i Revit, og konstruktionsprojekteringen foregik til udvalgte konstruktionsdele ligeledes ved 3D-modellering i FEM-Design programmet StruSoft. Ved hjælp af disse programmer sikrede det bygherre bedst muligt imod uforudsigeligheder, og der blev åbnet optimal materialeudnyttelse, hvorved den bedste projektøkonomi blev sikret.

Vil du vide mere om Tinderhøj Skole?

Thomas Flinker Torp
Forretningschef, Transformation og Partner
+45 2677 2312