Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os

Danmark og den danske byggeindustri står over for udenlandske investeringer og et stort vækstpotentiale, som kan skabe masser af aktivitet i den danske byggeindustri, mange nye job, samt skabe stor økonomisk vækst. 

Men hvordan griber vi de nye muligheder an og ikke mindst løser de udfordringer, som uundgåeligt også vil opstå løbende? 

Prognoserne viser, at datacenterbyggeri de kommende år stiger markant, og potentialet, særligt i Danmark, er kæmpestort, drevet af behovet for digital transformation og kunstig intelligens. Vi ser også flere investorer annoncere grundkøb lige fra Falster til Nord,- Syd- og Vestjylland. 

Analyser fra eksempelvis McKinsey viser, at datacenterbyggeri i landet vil fordobles de næste 5-6 år. Tal viser også, at opførelse af datacentre på det danske marked lige nu udgør omkring 1,1 milliarder dollars. 

Det tal forventes at nå 2,2 milliarder dollars i 2031 eller mere - en årlig vækstrate på 13 % - hvis vi som samfund og byggeindustri griber muligheden og sikrer, at projekterne realiseres på dansk grund.

Hvordan indfrier Danmark potentialet?

Ovenstående betyder, at Danmark og den danske byggeindustri står over for store udenlandske investeringer og et vækstpotentiale, som kan skabe aktivitet i den danske byggeindustri, nye job, og i sidste ende influere på det danske BNP, der kan øges med 8-10 % pga. de produktivitetsgevinster, som AI ventes at bringe til alle industrier. 

En rapport fra Dansk Industri og Datacenter Industrien, udarbejdet af Implement, nævner, at datacenterbranchen frem mod 2028 forventes at vokse med 160% og vil understøtte 18.000 nye job samt bidrage med 11,4 mia. kr. til BNP. Men både mulighederne og spørgsmålene hober sig op:

  • Hvordan udnytter Danmark det potentiale, der ligger forude?
  • Hvilke politiske beslutninger skal der til for at skabe udviklingen?
  • Hvordan sikrer vi, at vi bruger denne mulighed til at generere interessante uddannelser og job, der sikrer Danmarks konkurrenceevne fremadrettet?  
  • Hvordan tilpasser man de konceptuelle internationale datacentre-design optimalt til danske forhold?
  • Hvordan opgraderer vi de eksisterende datacentre - og hvilken rolle skal de have?
  • Er den danske byggeindustri klar til at bygge datacentre?

Ovenstående er nogle af de temaer, som ABC Rådgivende Ingeniører sætter i spotlight den 9. april 2026. På dagen inviterer vi en række førende eksperter, politikere og aktører fra branchen til at diskutere, inspirere og dele deres viden om datacenterpotentialet. Se oplægsholderne nederst. 

Arrangementet er for alle. Vi har dog maks. kapacitet på 300 gæster. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding af hensyn til plads og forplejning. Du kan tilmelde dig længere nede på siden. 

Tilmelding

Dit navn

OPLÆGSHOLDERE PÅ DAGEN

Mogens Lykketoft
Bf., Energinet
Fhv. Skatte-, Finans- & Udenrigsminister (S), samt Formand for Folketinget og FN's Generalforsamling

 

 

Martin Thelle
Senior Partner,
Implement Group

Dina Raabjerg
Medlem, Folketinget (KF)
Medlem af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 
samt Udvalget for Digitalisering og IT

Anders Hansen
Sales Director, 
Vaultica Data Centers

Chris Larsen
Technology Chief Officer,
atNorth

 

Rune Bråten
Site Manager DK01,
Bulk Infrastructure

Torben Billesø
CEO,
CTS Nordics

Tina Pauck Schou
Head of Data Center Nordics,
Siemens

Anders F. Mathiesen
Partner & CEO,
Thylander Data Centers
 

Hasse Stouby
Projektdirektør,
MT Højgaard

Jakob Jul Jensen
Head of Business Development Data Center Vertical,
Danfoss

Ammar Al-Temimi
Adm. direktør og Founder,
ABC Rådgivende Ingeniører

John Sommer
Ejer, Sommer Strategy & Execution
Tidligere CEO hos bl.a. CTS Nordics og DPR, 
samt bestyrelses-medlem i Danish Data Center Industry

Praktisk information

Praktisk information for din deltagelse til ABC's Datacenterkonference

Dørene åbner allerede klokken 12:00, og vi anbefaler, at du ankommer i god tid, da der vil være mange mennesker omkring starttidspunktet.

Hvis du er i bil anbefaler vi, at du parkerer ved Glostrup Centeret, hvor der er 3 timers gratis parkering, efterfulgt af 16,- kroner per time. Der er begrænsede parkeringspladser ved ABC's kontor.

Hvis du er med tog eller bus, er der blot to minutters gang fra perronen og busterminalen til kontoret, som ligger i stationsbygningen. 

  • Torsdag den 9. april 2026
  • Fra klokken 13.00-17.00
  • Østbrovej 4C, 2600 Glostrup

Har du spørgsmål til dagen?

Martin Gunnar Thenning
Kommerciel Chef
+45 2530 7442