Commisioning Leder

ABC er en ung virksomhed i rivende udvikling. Vi har vundet Børsens Gazellepris for virksomhedsudvikling otte år i træk. Den udvikling mærkes ikke mindst på Installationsområdet, hvor vi nu skal bruge din hjælp.


Vi har store ambitioner og ikke ret meget ’sådan plejer vi at gøre’ mentalitet, og du vil derfor få et uformelt arbejdsmiljø og plads til at præge både din egen og vores udvikling.

Din nye hjemmebane

Din daglige gang vil være på ABC’s åbne, moderne kontorlokaler i Glostrup, men du vil også ofte være ude på projekterne. Du får en central rolle i vores blot 1 år gamle Installationsafdeling, der på dét ene år er vokset fra 1 mand til over 20 kolleger.

Du bliver go-to fagspecialist på Cx-ledelse

Som Cx-leder er du med til at definere vores kunders ønsker/krav, sikre at disse bliver implementeret i samarbejde med vores dygtige installationsfolk og at det bliver realiseret i udførsel og drift. Hos ABC går vi op i at skabe værdi for vores bygherrer og slutbrugere. Derfor søger vi en dygtig Cx leder til at være med at skabe denne værdi i tæt samarbejde med vores ingeniører og vores kunder.

Vi har én ansat i afdelingen på nuværende tidspunkt der arbejder med Cx-ledelse og BMS/CTS. I vil derfor arbejde tæt sammen og have mulighed for faglig sparring.

I din hverdag vil du blandt andet:

  • have ansvar for leverancer, både kvalitets- og tidsmæssigt, på diverse projekter hvor vi har ydelsen som en del af vores scope. Herunder udarbejdelse af Cx planer, risikostyring, kravstilling, Cx tidsplaner og en tydelig dokumenthåndtering/koordinering.
  • deltage på projekteringsmøder sammen med projektlederen
  • løbende fastlægge og opdatere dine projekters forudsætninger og sikre at disse bliver implementeret
  • bidrage til ABC Academy, vores interne videnscenter via udarbejdelse af firmastandarder, notater, regneark o.l.
  • være tilgængelig sparringspartner for dine kollegaer i installationsafdelingen

Præg vores udvikling og få plads til din egen

Installationsafdelingen er ung, og derfor er vores arbejdspraksisser stadig under udvikling – den udvikling får du også mulighed for at have indflydelse på. Du får gode ansættelsesforhold, der matcher dine kvalifikationer.

Derudover har ABC enormt fokus på vores medarbejderes trivsel, udvikling og sociale sammenhold igennem vores Academy og personaleforening, hvor der hvert år sættes betydelige beløb af til kurser og opkvalificering samt sociale tiltag såsom sommerfester, julefrokoster, fredagsbarer, fodboldhold, yogaklubber og alt muligt andet.

Struktureret og strategisk sparringspartner

Dit overblik og din strukturerede tilgang til dit arbejde betyder, at du aldrig misser aftalte deadlines for afleveringer eller KS-forløb – og fordi du sætter en ære i dit arbejde, afleverer du altid kvalitetsarbejde, du gerne vil stå på mål for. Du har en strategisk tilgang til de komplekse problemer, og derfor evner du også at tænke løsningerne på tværs af forskellige fagområder, så vi i sidste ende leverer solide helhedsløsninger til vores kunder.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har en fagligt relevant uddannelse og god erfaring med en bred vifte af tekniske fagområder som fx ingeniør, maskinmester, maskiningeniør, installatør eller lignende
  • har stærk faglig ekspertise indenfor et eller flere tekniske fag samt en solid generel viden om teknisk anlæg, deres virkemåde og hvordan de har indflydelse på hinanden
  • er nysgerrig på de relevante fagligheder på projekterne. Spørger ind til løsninger og ønsker at gå ind i en faglig kreativ sparring om hvilke løsninger der er bedst på det konkrete projekt.
  • har stærke kommunikationsevner både på skrift og i tale og har forståelse for kunden og deres behov

Interesseret?

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Så er vi klar til at tage imod dig. Vi holder løbende samtaler, så sørg for at sende os dit CV hurtigst muligt, så du ikke går glip af en fantastisk mulighed!

Har du spørgsmål til dit kommende team eller din stilling? Så ræk ud til Kasper Lyngsfeldt på +45 2845 6520 eller kly@abc.dk.