Om ABC’s rådgivning i brand
Vi rådgiver i brand
- Vi har certificerede rådgivere i BK2 og BK3/4
- Vi udfører tredjepartskontrol
- Vi bruger 3D-modeller til at visualisere brandfarer
- Vi optimerer processer med digitalisering
Gør dit projekt brandsikkert
Hvorfor er involvering af brand vigtigt?
ABC’s brandafdeling er altid med fra start til slut i projektet. Vi er involveret i den helt tidlige designfase med arkitekterne hele vejen frem til projektets afslutning. Det betyder, at vores brandteam kan give designparametre, rådgive samt få kortlagt eventuelle udfordringer og løsninger tidligt i byggeriet på lige fod med de involverede. Denne holistiske tilgang, hvor brand og byggeri er tænkt sammen tidligt i processen, gør, at vores kunder får et mere optimalt slutprodukt med mindre risiko for senere ændringer, samt en øget brandsikkerhed for alle involverede. Vores mål er at sikre brandsikkerheden gennem designet af bygningen, fremfor at se brandsikkerhed som et add-on til bygningen.
Nyt bygningsreglement – hvad betyder det?
Med indførelsen af bygningsreglementet, BR18, er den kommunale tekniske byggesagsbehandling udgået – og der er blandt andet indført krav om, at brandforhold i bygninger skal dokumenteres og kontrolleres af certificerede brandrådgivere, der skal sikre, at gældende regler overholdes.
Med baggrund i brandafdelingens dybe indsigt i den nye certificeringsordning kender vi fordele og ulemper ved de nye certificeringsordninger, ligesom vi kender til de risici og faldgrupper, der ligger på vejen til at opnå sluterklæring og efterfølgende ibrugtagningstilladelse. Denne viden og rådgivning er helt central og har et stort fokus i samarbejdet med kunden, da de brandtekniske løsninger skal være bygbare og møde kundens behov. Specielt ved større trækonstruktioner er det vigtigt at have dyb viden, så det kan identificeres, hvornår en trækonstruktion kan eftervises med anerkendte metoder, og hvornår der er behov for en dybdegående analyse. Dette skal identificeres i de tidlige faser, hvis det ikke skal have indflydelse på det overordnet design i senere faser.
Brug af 3D-modeller til analyse og rådgivning
Da vi har fokus på at digitalisere vores processer, arbejder vi med 3D-modellering ift. at kortlægge, hvor der kan være udfordringer med brandsikkerheden i dit byggeri. Dette er også godt for bygherre, da modellen kan deles ligesom de øvrige fagmodeller og være anvendelige i design- og projekteringsfasen.
DIGITAL BRANDMUR
”Byggebranchen har på mange måder taget digitale arbejdsprocesser til sig, men når det kommer til brandsikring, er manuelle og analog-løsninger stadig den normale praksis. Det behøver ikke være sådan!”
Forestil dig, at brandingeniøren og arkitekten arbejder sammen i en 3D-model, hvor de kan se, hvordan bygningen ser ud fra alle vinkler. De kan se, hvor brandcellerne er placeret og funktionskrav for alle rum. Denne information kan opsamles både i brandstrategien og direkte i 3D-modellen,”
Vil du høre mere?
Vil du høre mere om, hvordan vi bruger 3D-modeller i brandsikring, så er du velkommen til at kontakte:
Jesper Wallaert
Partner & Afdelingsleder for Digitalt Design
Vil du høre mere om ABC’s rådgivning i brand, er du velkommen til at kontakte:
Christian Kindler
Certificeret Brandrådgiver og Afdelingsleder for Brand
Hovedkontor – København
Østbrovej 4C,
2600 Glostrup
Telefon: +45 3030 8080
E-mail: mail@abc.dk
CVR: 32934404
Privatlivspolitik
Kontor – Silkeborg
Papirfabrikken 20C
8600 Silkeborg
Telefon: +45 2283 5720
E-mail: gkl@abc.dk