Din nye hjemmebane
Din daglige gang vil være på ABC’s åbne og moderne kontorlokaler i Glostrup, men du vil også være ude ved projekterne. Du får en central rolle i vores blot 1 år gamle Installationsafdeling, der på dét ene år er vokset fra 1 mand til 25.
Du bliver vores go-to fagspecialist inden for el-projektering
Som fagleder er du med til at sikre fremdriften på vores elinstallationsprojekter, og dit ansvarsområde er bl.a. at afholde konceptgranskning og kvalitetssikring, både på dine egne projekter og på andres.
Du vil ofte fungere som fagansvarlig/delprojektleder for et hold af el-ingeniører og konstruktører/BIM-tegnere, og er samtidig med til at sikre de proaktive grænseflader op imod andre fag, både internt i installationer, samt med ABC’s andre afdelinger.
I din hverdag hos ABC vil du blandt andet:
- have ansvar for leverancer, både kvalitets- og tidsmæssigt, på diverse elinstallationsprojekter
- deltage på projekteringsmøder sammen med projektledere
- løbende fastlægge og opdatere dine projekters forudsætninger
- bidrage til ABC Academy, vores interne videnscenter, ved afholdelse af faglige oplæg for installationsgruppen, samt via udarbejdelse af firmastandarder, notater, regneark o.l.
- være tilgængelig sparringspartner for dine kollegaer i installationsafdelingen
Præg vores udvikling og få plads til din egen
Installationsafdelingen er ung, og derfor er vores arbejdspraksisser stadig under udvikling – den udvikling får du også mulighed for at have indflydelse på. Du får gode ansættelsesforhold, der matcher kvalifikationer. Derudover har ABC enormt fokus på vores medarbejderes trivsel, udvikling og sociale sammenhold igennem vores Academy og personaleforening. Her afsættes der, hvert år betydelige beløber af til kurser og opkvalificering samt sociale tiltag såsom sommerfester, julefrokoster, fredagsbarer, fodboldhold, yogaklubber og alt muligt andet.
Struktureret og strategisk sparringspartner
Det falder dig naturligt at tage ansvar for egne projekter, og du formår at møde deadlines, også de korte, uden at det går ud over kvaliteten af dit arbejde. Selv når der er allermest travlt, prioriterer du at være til rådighed, når dine kollegaer har brug for vejledning eller sparring. Din strategiske tilgang til komplekse problemer, og evne til at tænke i tværfaglige løsninger betyder, at vi kan levere solide helhedsløsninger til vores kunder.
Du kommunikerer konstruktivt og effektivt, og trives i et åbent og uformelt miljø, hvor der aldrig er langt op til beslutningstagere, hvad end det er teamledere, afdelingsledere, direktionen e.l.
Derudover ser vi gerne, at du:
- har en installationsfagligt relevant uddannelse som f.eks. el-ingeniør, installatør eller maskinmester
- har stærk faglig ekspertise indenfor elinstallationer med minimum 5 års ingeniørrelevant erhvervserfaring
- har forståelse for bekendtgørelser og retningslinjer, samt indgående kendskab til byggebranchen
- kender relevante kontraktgrundlag ABR89, AB92, ABR18, AB18, A113
- har forståelse for vores kunders behov, samt god sans for det kommercielle, med fokus på indtjening og udvikling af forretningen