CLT Hybrid er sat i verden for at gøre hybridbyggeri til en mere gangbar byggestil. Designkonceptet tager udgangspunkt i et færdigdesignet sokkelhus, hvor bygningens individuelle elementer så kan afprøves i de forskellige mulige materialetyper for de pågældende elementer, henholdsvis CLT, huldæk, beton og trækassetter. 

Dermed kan bygningskonceptet tilpasses den enkelte bygherres eller ejendomsudviklers ønsker og behov, alt sammen med henblik på at optimere konstruktionen selv, samt på at bygge både mere ressourcebevidst og økonomisk. 

DEMONSTRATION

I det nedenstående videosammenklip og screenshot vises en betaversion af, hvordan konceptet fungerer i praksis (bemærk at denne version ikke nødvendigvis er udtryk for den endelige præsentation). Her kan justeres og afprøves materialekombinationer af forskellige konstruktive elementer som for eksempel bærende vægge, facadevægge, etagedæk, tag, skakte og andre.

Det indlejrede materialedata for de forskellige elementer giver real-time feedback på forskellige designvalg, hvor der angives ændringer i bygningsomkostninger (både kvadratmeter- og totalpris), materialesammensætning, LCA-beregning, total CO2-udledning og meget mere.

Der kan oprettes og afprøves forskellige konfigurationer sideløbende, hvilket muliggør, at brugeren kan teste forskellige bygningskonstellationer og sammenligne nøgledata, så afgørende beslutninger kan tages på så oplyst et grundlag som muligt. 

KONCEPTET

Byggeriets stabilitet bliver sikret enten via CLT- eller betonelementkerner, hvor CLT anvendes i de bærende vægge med henblik på at minimere CO2-udledningen. Med præfabrikerede træelementer og kassetter muliggøres samtidig en hurtig montage, som leder til både færre fejl og en mere forudsigelig byggeproces. Dette er særligt væsentligt for trækonstruktioner, da de i konstruktionsfasen er mere følsomme over for vind og vejr. 

CLT og trækassetter har en mindre emissionstung produktion end andre gængse materialer som stål og beton. Ved at kombinere disse mere miljøvenlige materialer reduceres byggeriets samlede CO2-aftryk således. Resultatet af dette er et konkurrencedygtigt koncept, som giver mulighed for at spille til materialernes individuelle styrker og neutralisere deres respektive svagheder, så projektets økonomi og LCA optimeres. 

TAGKONSTRUKTION: Træelementer med tagpap og solceller. Listedækning, naturskifer eller profilplader kan tilkøbes.

FACADER: Træelementer med naturskifer og termofyr. Skærmtegl eller profilplader kan tilkøbes.

ETAGEDÆK: Huldæk med trægulv på strøer. CLT-dæk og andre gulvtyper kan tilkøbes.

TERRÆNDÆK: Normalfunderet betonfundament og -terrændæk.

BADEKABINER: Lette badekabiner, med mulighed for at påvirke flisevalg og sanitetsudstyr.

Konfigurationen forneden viser et eksempel på et konceptbyggeri, med oversigt over hvilke materialetyper der er valgt for de forskellige elementer. I dette koncept kombinerer hybridbyggeriet således CLT, beton og trækassetter, så hvert materiale anvendes, hvor det er bedst konstruktivt, miljømæssigt og økonomisk. Resultatet er et nøglefærdigt sokkelhus med en kvadratmeterpris på 17.695,- kroner og en bæredygtighedsprofil på 6,0kg CO2æ/m2/år. Der er mulighed for andre konfigurationer, som vil resultere i andre priser og CO2-regnskaber.

HVORFOR HYBRIDBYGGERI? 

Med hybridbyggeri kombineres konstruktive elementer af forskellige materialer, i stedet for den mere traditionelle tilgang, hvor byggeriet oftest er bygget op med ét specifikt materiale som hovedelement.

Forskellige materialer har forskellige styrker og svagheder. Beton har høj trykstyrke, god brandmodstand og lang levetid, men er tungt på både vægt og CO2-udledning. Stål har en høj styrke ift. vægt, er fleksibelt og let at præfabrikere, men er dyrt og energikrævende at fremstille og kan være følsomt over for miljø og temperatur. Træ er en fornybar ressource med lav vægt, nem bearbejdning og har gode temperatur- og indeklimaegenskaber, men er et brandbart materiale, følsomt over for fugt, råd og skadedyr og kræver mere vedligeholdelse end de andre alternativer.  

Hver for sig har de forskellige materialer en række fordele, men også ulemper, der er svære at overkomme i isolation. Men ved at kombinere de forskellige materialetyper, opvejer de hinandens udfordringer, så hvert materiales styrker kan bruges til maksimalt udbytte lige der, hvor det giver den største konstruktions- og miljømæssige gevinst, bedst mulige økonomiske forhold, bedste brugeroplevelse og lignende. 

Fremtidens byggeri handler altså ikke om at finde det bedste materiale at bygge i, men i stedet at spille til de forskellige materialetypers individuelle styrker, så vi får det bedste af alle verdener.