Hvorfor valgte du selv at blive ingeniør? 

Siden jeg var barn har jeg altid godt kunnet lide at tegne, og begyndte at interessere mig for bygninger i en tidlig alder. Og min mor er enormt støttende, så da jeg begyndte at tegne bygninger, bakkede hun bare 100% op omkring mine idéer dengang om at skulle blive arkitekt. Men jeg har også altid været glad for at kombinere det kreative med det logiske og matematiske, og trives bedst, når jeg kan sætte to streger under hvert svar. 

I folkeskolen var jeg dog meget i tvivl om jeg skulle på den almene STX, eller gå den tekniske retning. Der var dengang – og er måske stadig i dag – mange fordomme om at vælge HTX som pige. Det blev ikke set som særligt ’feminint’, og ville man være én af de seje, så var det STX-vejen. Det er jo ikke noget, der rører mig i dag, men i den alder fylder den slags meget. 

Men så besøgte jeg HTX, og der følte jeg mig virkelig bare hjemme. Deres forklaring af undervisningsformen, hvor det teoretiske bliver kombineret med en masse hands-on praktisk erfaring, var lige præcis det, jeg søgte efter. 

Og hvordan var det så?

Jeg trivedes virkelig i det, og valgte også selv at blive elevambassadør i min tid på HTX. Jeg tror det er godt for de unge at se, at de tekniske fag er for alle, uanset hvem man er, og det ville jeg gerne være med til at demonstrere. Så jeg fik lov til at snakke med en masse 8. klasseelever omkring hvad HTX går ud på, og hvorfor det er sjovt at gå den mere tekniske retning.

Da jeg startede på HTX var optagelsesfordelingen mellem kønnene omkring 35-65, og da jeg gik ud var vi tættere på 50-50, så det går helt sikkert den rigtige vej. Det er selvfølgelig ikke noget, jeg vil tage æren for, men jeg tror på, at synlighed gør meget for, at unge mennesker tør gå en anden vej end deres jævnaldrende, og det vil jeg gerne være en del af.

Tallene i byggeriet viser dog også, at vi stadig har noget vej endnu. Men jeg tror virkelig på, at vi har en masse at vinde ved at gøre plads til alle i branchen – og ikke kun i kønsfordelingen, men på alle tænkelige parametre.

Hvor er det særligt, at du ser et potentiale?

Altså bare hvis man kigger på det helt matematisk, så er det jo allerede et kæmpe tab i potentiale, hvis man har afskrevet halvdelen af befolkningen, fordi det ikke er et ’kvindeligt’ studie eller arbejde. Så alene der, har vi en kæmpe potentiel gevinst.

Men jeg tror samtidig på, at der er en kæmpe værdi i at udbrede diversiteten for nytænkningens skyld. Alle har noget forskelligt at byde på – nogle er stærke i de tunge beregninger, nogle er gode til planlægning, koordinering og kommunikation, og andre kan finde ud af at tænke ude af boksen og i de skæve vinkler. Et godt projekthold indeholder forskelligartede styrker, som alle gavner hinanden, og det samme gælder branchen mere overordnet.

Og med mange forskellige baggrunde og perspektiver på arbejdspladsen har vi langt større chance for at fordre det innovative og gode samarbejde. Derudover tror jeg også på, at det er meget sjovere for alle at gå på arbejde, når man har en varieret og rummelig arbejdsplads, så det er selvfølgelig bare en bonus.

Hvordan har dine egne oplevelser været med branchen? 

Overordnet set har jeg oplevet branchen som god og inkluderende, så jeg er absolut ikke blevet skræmt væk – og jeg tror helt sikkert, at vi er på rette vej. Her i ABC har jeg særligt oplevet, at virksomheden har været god til at favne mig som medarbejder, og har sjældent følt mig anderledes behandlet på grund af mit køn. 

Jeg får den samme støtte som enhver anden person og bliver vurderet på min faglighed og mit arbejde. Og det er jo lige netop der, vi gerne skal hen – hvor vi tænker så lidt som muligt på at være kvinder, men på at være ingeniører. 

Her har jeg også været privilegeret med en række rigtig stærke og dygtige rollemodeller, da jeg kom ind i ABC. Min egen leder, Amanda, er enormt dygtig og er én, der virkelig viser vejen frem, og jeg har rigtig mange fantastiske både kvindelige og mandlige kollegaer, som jeg har et stærkt samarbejde med og trives med. 

Hvad tænker du kan være nogle gode skridt i den rigtige retning?

Der er selvfølgelig en masse ting, vi kan gøre bedre, for det er ikke sjældent at man hører historier om kvinder, der forlader byggeriet. Så her har vi helt sikkert alle sammen et ansvar for at gøre det til en behagelig branche for alle. Men jeg tror egentlig generelt, at vi er et godt stykke af vejen i byggebranchen – det har i hvert fald været min oplevelse på rådgiversiden – så nu skal vi bare overbevise de næste generationer om, at der også er plads til dem i byggebranchen.

En stor del af dette er helt lavpraktisk bare, at jo flere synlige kvinder der er i byggebranchen, desto flere tror jeg, at der kommer i længden. Frygten for mange kan jo være, at man kommer ud på arbejdsmarkedet og ikke har nogle som én selv at spejle sig i, uanset om det er køn, etnicitet, religiøs overbevisning, seksualitet eller noget helt andet. Og når vores tilstedeværelse bliver mere almindelig, så bliver det gradvist afmystificeret og mindre ude af normen.

Det er blandt andet derfor jeg valgte at blive elevambassadør på HTX, og er én af grundene til, at jeg flere gange har været afsted som én af ABC’s repræsentanter på DSE Messe på DTU, hvor jeg også selv er uddannet. Det er også grunden til, at jeg sagde ja til den her snak, selvom jeg normalt virkelig ikke er én, der søger spotlyset. Men jeg vil gerne være med til at inspirere mine unge up-and-coming kollegaer, ligesom jeg selv er blevet inspireret af mine mange seje kollegaer, der banede vejen for mig.