Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os
JAJA Architects

Info

Bygherre
Landsforeningen LIVSVÆRK
Areal
1.650 m2
Arkitekt
JAJA Architects
Projektperiode
2021 - 2024
Entreprenør
Jakon
Anlægssum
54 mio. kr.

Projektets karakter

Bagsværd Observationshjem er en af landets få specialiserede døgninstitutioner, der udreder, støtter og behandler udsatte børn og familier med henblik på at skabe de bedst mulige vilkår og fremtidsudsigter for børnene.

Institutionens fysiske rammer er utidssvarende, både som midlertidig bolig for børn og familier og som ramme om det socialfaglige arbejde. Der er behov for at gentænke og udvikle nye rammer, som kan være et integreret og understøttende element i det pædagogiske og sociale arbejde. 

Projektet for Bagsværd Observationshjem er en blanding af nybyggeri af tilbygning og renovering: Nybyg udgør ca. 1.100 m2, imens at renovering af den gamle villa udgør ca. 550 m2. Projektet ledes af totalrådgiveren JAJA Architechts, der har dannet team med henholdsvis ABC Rådgivende Ingeniører og BOGL Landskabsarkitekter. 

Nybyggeriet etableres i stedet for eksisterende byggeri fra 1960’erne, med fokus på at skabe hjemlighed i samspil med funktioner til det administrative og pædagogiske miljø. 

Villaen skal fortsat fremstå ædel og bevaret i sit oprindelige udtryk, hvor det mere herskabelige og centrale mødested beholdes. Forbindelsen imellem de to bygninger skal virke naturlig, men alligevel med respektfuld afstand til hinanden. Området er desuden præget af forskellige naturfredninger og særkrav. 

Projektet realiseres i et partnerskab med Den A.P. Møllerske Støttefond og Realdania på foranledning af Landsforeningen LIVSVÆRK, der består af en række selvejende institutioner og tilbud, herunder Bagsværd Observationshjem.

JAJA Architects

Citat

”Bagsværd Observationshjem er et virkelig unikt projekt, som har til formål at skabe trygge rammer og en god hverdag for udsatte familier. Så det er opgave, som tjener et større formål. En sjov information er, at den oprindelige eksisterende bygning var den kongelige tandlæges sommerbolig." 

Thomas Flinker Torp, Forretningschef & Partner
JAJA Architects
JAJA Architects

Bæredygtighed

Bygherren har prioriteret det meget højt at opføre nybygdelen så bæredygtigt som muligt, og valgte ABC bl.a. ud fra kompetencer inden for CLT-elementer, men også vores generelle specialistviden omkring bærende konstruktioner og bæredygtighed. 

Da byggeriet opføres efter den frivillige bæredygtighedsklasse, yder JAJA Architects bæredygtighedsledelse i samarbejde med ABC. Hertil leverer vi essentielle beregninger: Livscyklusvurderinger (LCA), totaløkonomi og levetidsomkostninger (LCC), som dokumenterer og sikrer, at byggeriet fuldt ud lever op til bæredygtighedskonceptet

Vil du vide mere om Bagsværd Observationshjem?

Thomas Flinker Torp
Forretningschef, Transformation og Partner
+45 2677 2312