Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os
Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Info

Bygherre
ALFA Development
Areal
2.400 m2
Arkitekt
Gröning + Vilhem Lauritzen Arkitekter
Projektperiode
2017 - 2019
Entreprenør
HHM
Anlægssum
35 mio. kr.

Projektets karakter

Baristarækkerne er smukke, moderne rækkehuse i Irmabyen – Rødovres nye attraktive bydel i smørhullet mellem det grønne og storbypulsen. 

Baristarækkerne byder på mange kvaliteter, som vi kender fra de populære rækkehuskvarterer i bl.a. Kartoffelrækkerne på Østerbro med små haver og en fælles stillevej. 

Arkitekturen fremstår med levende facader, der giver plads til ophold og privatliv gennem et enkelt og let forståeligt arkitektonisk formsprog. 

Teglet er mørkt og tilfører husene et markant, elegant og samtidigt venligt udtryk. Baristarækkernes arkitektoniske formsprog og robusthed er skabt til at holde i mindst 100 år. I kraft af samspillet med den grønne kile og de små haver fremstår byggeriet med plads til fælles såvel som privat udfoldelse.

 Rækkehusenes markante fremspring og tilbagerykninger understøtter tanken om at skabe privathed nær den enkelte bolig, men gør det samtidig let at vælge fællesskabet til. Ud mod baghaverne brydes de lodrette facader af små nicher – karnapper – der skaber variation og funktion i facaderne.

Baristarækkerne, består af 16 rækkehuse i to boligblokke på hhv. 2 og 3 etager, med tilhørende altaner og tagterrasser. 

I mellem boligerne er der grønne arealer, og husene får egne terrasser og haverum. 

Byggeriet opføres i høj kvalitet med moderne funktionelle detaljer på en størrelse fra 138-167 m2. 

Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Vil du vide mere om Baristarækkerne - Irmabyen?

Burak Demirci
Driftsdirektør og Partner
+45 2830 0389