Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os
Cubo Arkitekter
Cubo Arkitekter

Info

Bygherre
Designskolen Kolding
Areal
8.500
Arkitekt
Cubo Arkitekter
Projektperiode
2022-2025
Entreprenør
Hansson & Knudsen
Anlægssum
80. mio. kr.

Projektets karakter

Designskolen Kolding har gennemgået en omfattende transformation og modernisering med ambitionen om at skabe Danmarks førende designuniversitet. 

Projektet har haft fokus på at styrke de fysiske rammer for læring, kreativitet og tværfagligt samarbejde, så skolens studerende får de bedst mulige betingelser for at udvikle og udfolde deres faglighed. Samtidig er bygningens oprindelige identitet og industrielle arkitektur bevaret og videreudviklet med respekt for stedets historie og karakter.

Et centralt mål for transformationen har været at skabe et mere sammenhængende flow mellem skolens 16 specialiserede værksteder, som udgør hjertet i designuddannelsen. Værkstederne var tidligere fordelt på flere etager med begrænset visuel og funktionel sammenhæng. 

Gennem en ny organisering af bygningen og etableringen af en markant, skulpturel spindeltrappe er den vertikale forbindelse styrket, så værksteder, studiepladser og fællesområder i dag fremstår mere åbne, synlige og tilgængelige. Dette understøtter både tværfagligt samarbejde og den daglige brug af bygningen.

Cubo Arkitekter
Cubo Arkitekter

Bæredygtighed og cirkulær tænkning har været bærende principper gennem hele projektet. Eksisterende bygningsdele og materialer er blevet screenet med henblik på genbrug og genanvendelse, og flere elementer har fået nyt liv i den ombyggede skole. 

Blandt andet er dele af den eksisterende facade genbrugt, og glaspartier er integreret i nye funktioner for at skabe øget transparens, forbedrede dagslysforhold og en mere åben arkitektur. 

Samtidig er bygningens tekniske installationer, indeklima og energimæssige ydeevne blevet opgraderet, så skolen lever op til nutidige krav og forventninger. Transformationen omfatter desuden omfattende konstruktive indgreb, herunder etablering af nye indskudte dæk og den nye ståltrappe i bygningens åbne atrium. 

Projektet er gennemført med stor respekt for den eksisterende konstruktion og med fokus på at bevare så mange ressourcer som muligt. Resultatet er en moderne og fleksibel uddannelsesinstitution, der understøtter fremtidens undervisningsformer og fungerer som et attraktivt forsknings- og talentmiljø i international klasse.

Cubo Arkitekter
Cubo Arkitekter

Projektet stillede særlige krav til vurdering af eksisterende konstruktioner, genbrug af bygningsdele og dokumentation af nødvendige forstærkninger.

ABC har varetaget ingeniørrådgivningen vedrørende de bærende konstruktioner gennem alle projektets faser og fungeret som bygværksprojekterende samt certificeret statiker. Herudover har ABC været ansvarlig for den certificerede brandrådgivning og udført fagtilsyn under udførelsen. 

Her bidrog ABC blandt andet til projektering af nye indskudte dæk, den markante spindeltrappe og de konstruktive løsninger, der muliggjorde de omfattende transformationsarbejder i den eksisterende bygning. Installationsingeniørydelser blev på dette projekt varetaget af Spangenberg & Madsen. 

Vil du høre mere om Designskolen Kolding?

Trine Vejsgaard
Regionsdirektør, ABC Vest
+45 9137 7071