Opførsel af 9.000 m2 bolig og erhverv - karrébyggeri i varierende højder
- Adresse
- Høje Taastrup C, Høje Taastrup
Info
- Bygherre
- Balder Danmark
- Areal
- 9.500 m2
- Arkitekt
- Mangor & Nagel
- Projektperiode
- 2020 - 2022
- Entreprenør
- Sjælsø Management
- Anlægssum
- Fortrolig
Projektets karakter
Byggefelt A10 er en del af Høje Taastrup C, som bliver en grøn, tæt, mangfoldig, aktiv og tryg bydel.
Bydelen udgør i alt 185.000 m2, indeholdende 260.000 m2 blandet bebyggelse, 40.000 m2 park samt tilhørende gader og byrum.
Et smukt og karakterstærkt hjørnehus Byggefelt A10 er tegnet af Mangor & Nagel Arkitekter og omfatter ca. 9.000 m2 bolig, 330 m2 erhverv og 350 m2 kælder. Dertil kommer attraktivt taghave og gårdrum. Byggeriet er et sammenhængende og kvadratisk karrebyggeri i varierende højder med 4 til 6 etager plus kælder og er attraktivt placeret på et hjørne ud mod områdets bypark.
Konstruktionen henføres til konsekvensklasse KK3, dvs. der er krav om at projektet kontrolleres af en KK3 certificeret statiker. Etageadskillelserne samt tagdæk udføres af præfabrikerede huldækselementer, der spænder mellem betonelementvægge eller bjælker. Bjælkerne spænder mellem betonelementsøjler eller betonelementvægge. Facader udføres med bærende bagvæg i betonelementer og klimaskærm i murvæk. Der etableres altaner i med bærende elementer i stål der fastgøres på bagvæggen i facaderne. Terrændæk udføres som et direkte funderet pladsstøbt dæk. Vægge og søjler funderes pladsstøbte stribe- og punktfundamenter. Kælder udføres med pladsstøbte ydervægge.
Byggeriet udføres som lavenergi og skal opnå guld DGNB-certificering