Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os

Info

Bygherre
KAB
Areal
15.000 m2
Arkitekt
AART
Projektperiode
2025 - 2029
Entreprenør
-
Anlægssum
108 mio. kr.

Projektets karakter

Hvidovreparken er en etagebebyggelse under KAB med 221 boliger, beliggende ved Hvidovre Torv. 

Bebyggelsen er opført i perioden 1946-50 som et tidstypisk rødt murstensbyggeri og består af fem blokke i tre etager. Selvom der gennem årene er udført løbende vedligeholdelse, er den nu mere end 70 år gammel bebyggelse præget af betydelig nedslidning. Der er bl.a. konstateret fugt- og skimmelproblemer, utætte vinduer og døre samt forældede installationer. 

ABC Rådgivende Ingeniører har i samarbejde med KAB og AART arkitekter totalrenoveret Hvidovreparken. Målet er at skabe sunde, tidssvarende og fremtidssikrede boliger for beboerne. 

Renoveringen omfatter udskiftning af tag, udvendig facadeisolering samt montering af nye lavenergivinduer og -døre. Derudover udskiftes de eksisterende brugsvand- og afløbsinstallationer, og der etableres nye radiatorer i køkkener og badeværelser. Projektet inkluderer også etablering af mekanisk ventilation og dræn omkring bygningerne for at forebygge fugt og forbedre indeklimaet. Helhedsplanen indeholder endvidere en række tiltag såsom nye og tidssvarende badeværelser og køkkener samt altaner, der moderniseres og udvides med ca. 40 cm.

Projektet omfatter desuden en række bæredygtighedstiltag og ressourcekortlægning som en integreret del af helhedsplanen. Byggeriet forventes at stå færdigt i 2029.

Projektet har et stort fokus på bæredygtighed og energioptimering med det formål at skabe sunde, tidssvarende og fremtidssikrede boliger. Renoveringen omfatter en række bæredygtige tiltag såsom udvendig facadeisolering, nye lavenergivinduer og -døre, etablering af ventilation med varmegenvinding samt genbrug af tagvand. Disse initiativer bidrager til en væsentlig reduktion af energiforbruget, et forbedret indeklima og en ansvarlig udnyttelse af ressourcer. 

Projektet understøtter samtidig Hvidovre Kommunes Klimaplan 2045, der har som formål at gøre kommunen Co2 neutral - bl.a. gennem energirenovering af eksisterende boliger. 

Vil du vide mere om Hvidovreparken?

Thomas Flinker Torp
Forretningschef, Transformation og Partner
+45 2677 2312