Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os
ak83

Info

Bygherre
Gefion Group
Areal
8.830 m2
Arkitekt
ak83 arkitekter
Projektperiode
2019
Entreprenør
Gefion Byg
Anlægssum
Ukendt

Projektets karakter

Gefion Group omdanner kontorejendommen på Kanalgaden 3 i Albertslund til et moderne  seniorbofællesskab, centralt beliggende nær rådhus, bibliotek og butikscenter. 

Kanalgaden 3 var en kontorejendom fra 1986 i Albertslund bymidte. Den havde stået delvist tom i et stykke tid, da man henvendte sig til kommunen med ønske om at omdanne den til et seniorbofællesskab.

 Gefion Group har, i samarbejde med en antropolog, udviklet boliger med fælles uden- og indendørsfaciliteter. Transformationen er udført ved hovedsagelig at bibeholde det originale betonelementbyggeri og forstærke det eksisterende betonbyggeri med nye fundamenter og tværgående stabiliserende betonvægge, for at bære den nye overbygning i betonelementer beklædt med lette trækassetter ovenpå samt aktivere tagfladerne til rekreative udendørs fællesarealer. Bebyggelsen omfatter i dag 88 seniorboliger på 41-99 m2, 3 gæsteboliger, samt fællesarealer, der skaber rum til fællesskabet.

Projektet forener bæredygtighed med arkitektonisk kvalitet og skaber rammerne for trygge, sociale og funktionelle boliger for ældre. 

Byggeriet transformerer de tre eksisterende etager af kontorhuset, mens der ovenpå opføres nye bygningsdele i varierende højde på op til fire ekstra etager. Det færdige byggeri rummer 90 boliger på 41-96 m². 

Eksisterende betonkonstruktioner og facadeelementer genanvendes og bearbejdes, hvilket både mindsker CO₂-aftrykket og bevarer bygningens struktur. 

Beboerne får adgang til attraktive fællesfaciliteter som tagterrasser, loungeområder, værksteder, en indbydende gårdhave samt gæsteboliger – alt sammen designet til at fremme fællesskab og livskvalitet. AK83 fungerer som arkitekt, mens ABC påtager rollen som totalrådgiver på ingeniørdelen. 

For at imødekomme den betydelige belastningsforøgelse ved at forhøje bygningen fra tre til op til syv etager, har ABC udviklet en ny bærende struktur. Denne løsning sikrer både stabilitet og langtidsholdbarhed i det komplekse byggeri, hvor funktionalitet, æstetik og bæredygtighed går hånd i hånd.

AK83

Bæredygtighed

I ABC specialiserer vi os i bæredygtige byggeprojekter, hvor genanvendelse af materialer tænkes ind fra starten. Dette minimerer spild af brugbare byggematerialer og reducerer behovet for at producere nye bygningsmaterialer.

Projektet fokuserer på at genanvende den eksisterende bygnings betonkonstruktioner fra 1989, hvilket reducerer ressourceforbruget og CO₂-aftrykket betydeligt. For at undgå unødige forstærkninger har ABC udviklet et nyt statisk system, der skåner de eksisterende facader og optimerer materialeforbruget.

Bæredygtighed er en central drivkraft i projektet, som har sikret en DGNB-guld-certificering. Det betyder, at miljøhensyn og fremtidssikrede løsninger er gennemsyret under hele udviklingen.

Projektet er fremhævet i Social- og Boligstyrelsens ’Guide til genbrug af bærende konstruktioner’ (2023), udarbejdet i samarbejde med ABC og Teknologisk Institut, som et grønt pilotprojekt, hvor undersøgelsen viser, at transformationen har medført en 56% CO2-besparelse, sammenlignet med et tilsvarende nybyggeri.

Projektet omfatter transformation og etablering af 8.834 m2, hvoraf 5.058 m2 er eksisterende kvadratmeter fra det originale kontorbyggeri, svarende til en forøgelse på 75 %. Ser man på fordelingen af arealerne i det transformerede byggeri stammer 43 % af etagemeterne således fra nyetablerede arealer og 57 % kommer fra det eksisterende byggeri. 

Sammenholdes CO2-mængden, udleder transformationen og etableringen af nye kvadratmeter 1,9 kg CO2/m2/år, hvilket også svarer til 43 % af CO2-mængden for scenariet, hvor man havde revet bygningen ned og bygget den på ny. Dette er til trods for et behov for at forstærke den eksisterende konstruktion, der ikke kunne merbelastes.

Du kan læse mere om case ved at klikke her.

Vil du vide mere om Kanalgaden 3?

Kristoffer Krarup
Udviklingsdirektør og Partner
+45 4290 9993