Bygningen er tegnet i 1923 af Carl Harild og opført 1923-1929, og var i sin tid det kraftværk, der producerede el og varme til Carlsbergs bryggerigrund. Maskincentralen rummer de originale B&W-dieselmotorer, som også er fredet, samt en CO2-bygning og et vandtårn. 

Maskincentralens transformation er en vigtig del af udviklingen af Carlsberg Byen fra en gammel industrigrund til en blandet bydel med kultur, boliger, kontorer og institutioner, hvor historiske bygninger genanvendes aktivt i bylivet. Målet er, at Maskincentralen skal bevare sin særegne karakter og samtidig give plads til nye funktioner.

Ifølge planen skal der åbnes op ind til CO2-rummet, som skal huse billetsalg og café. Lokalerne over Maskinhallen skal rumme en restaurant, der både kan fungere selvstændigt, og som del af kulturinstitutionen. På bygningens østside figurerer de ikoniske runde vinduer, og derfor placeres køkken og logistik mod vest, så Maskincentralens gæster får udsyn fra de markante vinduer. Derudover er planen, at bygningens ikoniske varetegn, den 19m høje obelisk, genopføres over vandtårnet. 

Den nye tagetage ovenpå Maskincentralen opføres efter planen som en nyfortolkning af bygningens tidligere kondensatoranlæg. Disse lokaler har en smuk udsigt ud over den ikoniske Carlsberg By, og skal i fremtiden rumme erhvervslokaler.

Transformationen tilstræber at kombinere bevaring af bygningens oprindelige identitet – inkl. de originale B&W dieselmotorer, granitsøjler, marmorgulve og industrielle detaljer – med nye, tidssvarende funktioner som kultur, café og restaurant. Den fredede karakter skal respekteres, mens bygningen aktiveres som et moderne kulturelt centrum i området. 

Ved at genanvende så meget som muligt af den eksisterende konstruktion, undgår man både miljøsvinende transport af byggeaffald væk fra projektområdet, samtidig med, at man ikke skal producere nye CO2-tunge konstruktionselementer til byggeriet. 

Da der på Maskincentralen er tale om en fredet bygning, er det konstruktionsmæssige udgangspunkt for projektet givet på forhånd, da nedrivning ikke er tilladt. På denne type projekter får genanvendelse en helt anden betydning, da der ikke er tale om at genbruge bygningens skelet til at opføre noget nyt. I stedet skal man tænkte i at genanvende ikke blot bygningens bærende elementer, men også dens æstetiske udtryk, hvilket er en spændende ingeniørfaglig opgave.