Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os
IC Arkitekter
IC Arkitekter

Info

Bygherre
Hørsholm og Fredensborg Kommune
Areal
11.600 m2
Arkitekt
IC Arkitekter
Projektperiode
2021 - 2025
Entreprenør
Wihlborgs
Anlægssum
260 mio. kr.

Projektets karakter

Projektet omfatter opførelse af en ny privatskole til Nordsjællands Grundskole & Gymnasium (NGG).

Skolen får plads til 1.500 elever, 80 daginstitutionsbørn og 100 ansatte. Den nye privatskole vil omfatte: Early Years, indskoling, 1. til 10. klasse, SFO samt gymnasium og internationale klasser. 

Skolen bliver opført i tre etager med i alt 11.600 m2 i en modulær struktur med tagterrasser. Det gør det muligt at opdele eller udvide bygningen i fremtiden. 

Udover opførelse af et nyt byggeri, skal der etableres udearealer til ophold og mulighed for kreativ udfoldelse samt områder til cykelparkering, P-anlæg, affaldsgård, sekundære bygninger til gartner-/pedelfunktion. Skolens fællesområder er multianvendelige og skal skabe forudsætninger for en fleksibel brug med inddragelse af såvel ganglinjer som rumligheder, uden at dette påvirker brugen af klasselokaler og faglokaler. 

Der etableres desuden et væksthus på 2. sal samt en multihall og faciliteter til fitness, hvor der er udsigt til en beach-vollyballbane, 8-mands fodboldbane og en sø. Arealet dækker 11.622 m2 samt tilhørende tagterrasser på 2.531 m2 og teknikhuse på 480 m2 beliggende på grundskolen. Bygningskroppen opføres med mørkegrå teglsten og skaber en harmonisk helhed, som kan stå mange år frem og patinere med ynde. Arkitekturen signalerer tyngde, robusthed og orden.

Bygningen vil blive certificeret til DGNB Guld. Og opgaven er helt i tråd med ABC’s ambitioner om at bidrage til et byggeri, der har optimale og inspirerende rammer til læring, leg og fysisk aktivitet, og hvor både elever og lærere trives i det byggede miljø.

IC Arkitekter
IC Arkitekter

Citat

”Vi har ageret bygherrerådgiver og har fra starten vejledt gennem skitsering, programmering og lokalplan til færdigt byggeri. Der har været et virkelig stærkt samarbejde mellem alle aktører, lige fra Hørsholm Kommune og Wihlborgs til totalentrepriseteamet med CC Contractors i spidsen. Vi har spillet hinanden gode, og det har været en fornøjelse at være en del af. Jeg synes, det er en fantastisk skole, vi har været med til at bygge op. Dels en kæmpe skole, som går fra de små klasser hele vejen op til gymnasium, dels en skole som lukker nærmiljøet ind, også uden for skoletid.”

Mathis Eriksen, Forretningschef & Partner

Vil du vide mere om NGG - Nordsjællands Grundskole & Gymnasium?

Mathis Eriksen
Forretningschef, Projektstyring og Partner
+45 2835 9364