Ca. 2.200 m2 nybyggeri og ca. 2.300 m2 modernisering og ombygning af 100 år gammel skole i Aarhus
- Adresse
- Vestre Strandallé 97, Risskov
Info
- Bygherre
- Aarhus Kommune
- Areal
- 4.200 m2
- Arkitekt
- Cobe
- Projektperiode
- 2024 - 2027
- Entreprenør
- -
- Anlægssum
- 153 mio. kr.
Projektets karakter
Dette projekt omfatter både om- og udbygning af Risskov Skole i Aarhus.
Den gamle skolebygning er fra 1926, og projektet omfatter cirka 2.300 m2 ombygning og modernisering af den næsten 100 år gamle bygning, herunder 200 m2 modernisering af 3-6 klasselokaler med fælleslæringsareal, 139 m2 omdannelse af madkundskab til anden funktion og 1975 m2 indeklimaforbedringer, herunder ventilation, solafskærmning, udsyn fra 2. sal mm.
Udover moderniseringen, omfatter projektet også ca. 2.200 m2 nybyggeri. Udbygningen forventes at skulle indeholde nye undervisningslokaler, faglokaler og pædagogiske arbejdspladser.
Der skal undervejs i projektet tages højde for, at skolen under udførelsen i langt størstedelen af tiden vil være i brug.
Der foreligger derfor en væsentlig opgave for rådgiver, at der tages højde for gener forbundet med placering af byggeplads, leverancer af materiel og gener ifm. byggeri (støj, støv, afspærring mm.) holdes til et minimum.
Aarhus Kommune forventer, at indflytningen sker i 2028.
Bæredygtighed
Skolen gennemgår i øjeblikket en større om- og udbygning. Formålet er at modernisere og udvide skolens læringsarealer, da elevtilgangen har været stigende de seneste år.
Projektet indeholder bæredygtighedsledelse og LCA-beregninger, hvortil der er benyttet Gaiup - Real-Time LCA til at dokumentere CO2-aftrykket.
Renovering og nybyggeri overholder en maksimal grænseværdi på 8kg CO2/m2/ år i overensstemmelse med de danske lavemissionsbygningsregler. Det er derudover et krav til udbygningen, at der forberedes til montering af solceller.
Renovering og nybyg omfatter krav om maksimal grænseværdi på 8 kg CO₂/m²/år i overensstemmelse med lavemissions bygningsregler.