
Projektets karakter
Enghave Brygge udgør med sin beliggenhed mellem Havneholmen i nord og Teglholmen i syd et forbindelsesled i lokalplanen for Sydhavnen. Enghave Brygge ligger særdeles attraktivt, nær centrum af København og lige ved vandet med alle dens rekreative muligheder. Området er et tidligere industriområde bygget op omkring H.C. Ørstedsværket, men skal omdannes til et urbant bolig- og erhvervsområde, der understøtter mulighederne for at bo og arbejde i København.
Enghave Brygge består af 10 nyanlagte øer, som fuldt udbygget vil rumme ca. 2.600 nye boliger og 1.600 arbejdspladser. Området forventes at være fuldt udbygget indenfor 8-10 år og vil udover de mange nye boliger også indeholde en metrostation, dagligvarebutikker, daginstitutioner, restauranter samt caféer.
Grundejerne på Enghave Brygge er Nordicom, Radiatorland, JM Danmark og By & Havn.
Projekteringen af Byggefelt ØA omfatter 21.503 m2 boligbyggeri, herunder 28 almennyttige boliger og ca. 1.000m2 institution i op til 10 etager inkl. kælderareal.
ABCs rolle
ABCs rolle som konstruktionseksperter er, at varetage alle de konstruktive opgaver i forbindelse med opførelsen af byggefelt A.
Projekteringen omfatter alle de konstruktive udfordringer som vil gøre sig gældende i relation til nybyggeri. Det være sig bærende konstruktioner som helhed, herunder fundering, betonelementer in situ beton, vandtætning af kældre, penthouse etage, anerkendt statiker etc., samt integration af udemiljø.
Bygningen opføres efter moderne bæredygtige principper, i miljørigtige materialer i sammenspil med helhedsplanen for Enghave Brygge og der er indtænkt optimerede løsninger der sikrer holdbarhed og robosthed i konstruktionerne. Ydermere er projektering foregået i tæt samarbejde med arkitekt og entreprenør, så de optimale konstruktioner i forhold til økonomi er udvalgt.
Aksel V. Jensen A/S står for alle ingeniørdiciplinerne med ABC som underrådgiver, mens Arkitema Architects og Gröning Arkitekter ApS står for arkitektdiciplinerne.
Referencer
Ingeniørrådgiver Aksel V. Jensen A/S, Anders Lundquist, tlf.: 2125 0308, mail: al@avj.dk.
Bygherre: K/S Engholmene, Adm. direktør Peter Olsson, tlf.: 3346 1200.