Hotel Herman K

DOWNLOAD REFERENCE

Projektnavn

Bremerholm 6

adresse

Bremerholm 6, 1069 København K

Bygherre

Dansk Ejendoms Management A/S

Rådgivning

Konstruktioner

Entrepriseform

Storentreprise

ÅR

2022

Areal i m2

1.900 m2

TR / UR

DEM løftede rollen som totalrådgiver med ABC som underrådgiver på konstruktioner

Dongs gamle transformerstation på Bremerholm 6 er omdannet til nyt luksuriøst 5-stjernet boutique hotel med 31 værelser. Hotellet bliver i international standard, som København ikke har set magen til før – og ABC blev udvalgt til at være konstruktionsrådgivere på dette store og spændende projekt. 

Dansk Energi Management & Esbensen har for DEjM A/S og dennes lejer, den ekslusive hotelkæde Brøchner Hotels A/S, været totalrådgivere ifm. ombygningen af DONG’s tidligere transformerstation beliggende på Bremerholm midt i København bag Magasin ved Kongens Nytorv. ABC A/S – Rådgivende Ingeniører løftede rollen som underrådgiver på de bærende konstruktioner.

Projektets karakter

Den tidligere transformerstation har forsynet Københavnerne med elektricitet siden 1960’erne. Bygningen, som er opført i 1962-1963, er en gammel og robust insitu-støbt konstruktion og har nu fundet ny anvendelse som et nyt fem-stjernet luksushotel med 31 værelser. Hotellet indeholder desuden lobby og barområde med tolv meter til loftet samt en gourmetrestaurant og en stor tagterrasse på 75 m2. Hotellet er i international standard og for at imødekomme bygherres ønsker blev det eksisterende areal på 1.350 m2 blev forøget til 1825 m2.

Ønsket om at lave en eksisterende, meget rå betonbygning om til et femstjernet hotel har været særdeles spændende, men også udfordrende for de implicerede arkitekter og ingeniører.

Ejendommen blev renoveret på samtlige etager og brugsarealer blev udvidet og indrettet på ny. Derudover har det været et stort ønske, fra alle sider, at bevare den markante og særprægede kobberfacade ud mod Bremerholm, hvorfor den er nænsomt bearbejdet med respekt for det oprindelige udtryk, så den i dag fungerer som et solafskærmende og stemningskabende element på bygningen. Også bagsiden har fået et ansigtsløft i form af altaner på samtlige etager. Under den omfattende ombygning blev der tillige etableret elevatorskakte, så fremtidige gæster bedre kan komme omkring med bagage og der blev foretaget gennembrydning af etageadskillelser og fjernelse samt etablering af nye stabiliserende konstruktioner, hvortil der ligeledes skulle eftervises fuld stabilitet af ejendommen. Betontagkonstruktionen blev fjernet og der blev etableret en ekstra tagetage samt ny tagkonstruktion, ligesom kælderen blev sænket for bedre lofthøjde og der blev opført en ny bygning i baggården.

En væsentlig faktor i projekteringen var, at føringsvejene for installationer nærmest var givet på forhånd og på ingen måde levede op til pladskravene for implementering af de forskellige installationstyper. Der blev endvidere stillet store krav til ventilation og køling for at opretholde et termisk indeklima, som matcher hotellets fem-stjernede standard.

Yderligere skulle der tages hensyn til de mange myndighedskrav, der skal overholdes, hvilket har krævet en fokuseret indsats og dialog med myndigheder i forhold til specielt efterisolering, brandalarmering, varslingsanlæg, flugtveje og sprinkling.

ABCs rolle

ABC har til dette projekt forestået projektering af bærende konstruktioner idet der til ombygningen skulle udføres omfattende indgriben i de bærende og stabiliserende betonkonstruktioner, hvortil der blev projekteret nye stål-, beton og kompositkonstruktioner til de nye forhold. Herudover påtog ABC sig også rollen som projekteringsleder for kloakarbejdet.

Reference

Dansk Ejendoms Management A/S, Lars Østergaard, mail: las@dejm.dk, tlf.: +45 87340601