Projektets karakter
Ishøj Kommune vedtog i 2012 en ny helhedsplan for Ishøj Skole med fokus på at opnå en bedre infrastruktur og sammenhæng mellem årgangene. Ishøj Skole er fra 1940’erne og er den ældste skole i Ishøj. Derfor var en renovering nødvendig. Fokusområderne i planen var at forbedre indeklimaet, etablere større klasselokaler, etablere nye tidssvarende toiletter, etablere arbejdspladser til skolens personale, udvide og opgradere naturfagslokalet, etablere produktions- og elevkøkken og skabe nye udearealer.
Opgraderingen af Ishøj Skole var opdelt i to faser, hvoraf første fase indebar opførelse af en ny bygning på 1.400m2 mens fase to indebar renovering af den eksisterende bygning på 3.100m2 bestående af tre længder på ialt 3100m2:
- Nordfløjen: Murstensbygning i to etager med saddeltag.
- Vestfløjen: To etager med saddeltag.
- Sydfløjen: En etage med saddeltag.
Under renoveringen i fase 2 adskilles mellemtrin og udskoling, mhp. optimering af infrastruktur, som medfører en bedre sammenhæng mellem klassetrinene/årgangene. Alle klasselokaler får et fælleslokale/ gruppearbejdsrum.
ABCs rolle
I forbindelse med fase 2; renovering af Ishøj Skoles hovedbygning har ABC A/S fungeret som konstruktionsingeniør på projektet. Renoveringen omfattede ændringer i de bærende konstruktioner,
hvor ABC A/S har leveret de nødvendige statiske- og stabilitetsberegninger samt konstruktionstegninger
Bygherrerådgiver afholdt løbende workshops og brugergruppemøde med forskellige interesserenter, herunder Skoleleder, skoleelever, ledende medarbejder fra SFO samt fagrådgiver
Reference
Ishøj Kommune, Lars Vesterskov Andreasen, Byggeteknisk
Chef, tlf.: +45 2169 7841.