Projektets karakter
I 2014 skulle Københavns Politi have renoveret deres faciliteter på Hovedbanegården i København. Hovedbanegårdens bygninger er kategoriseret som fredede, hvortil Kulturarvstyrelsen var involveret til godkendelse af projektet.
På nærværende sag indgik ABC i et projekteringsteam med Spark Arkitektur Proces Design ApS og Grontmij A/S, hvor ABC stod for projektering af de bærende konstruktioner til renoveringen.
Renoveringen omfattede arealer over 4 etager. Ejendommen blev etableret tilbage i 1907 og er hovedsageligt opført i beton. Konstruktionsændringerne omfattede fjernelse og etablering af nye bærende og stabiliserende konstruktioner, gennembrydning af etageadskillelser, forlængelse af elevatorskakt i top og bundniveau, projektering af ramper til niveaufri adgang, ombygning af trappe m.m.
Udover projekteringen udførte ABC de nødvendige fagtilsyn i løbet af byggeprocessen.