Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os

Vi bygger fremtidens datacentre – med agilitet, transparens og faglig dybde

Datacenterbyggeri stiller helt ekstraordinære krav til robusthed, hastighed og teknisk præcision. Hos ABC går vi forrest, når det gælder mission critical-projekter, hvor kvalitet, sikkerhed og leveringssikkerhed er afgørende. Med en agil organisation, fuld transparens i alle processer og én fast kontaktperson sikrer vi, at vores kunder får en hurtig og skræddersyet service.

Vi er landets næststørste certificeringshus, og vores faglige dybde gør os i stand til at varetage selv de mest komplekse datacenterprojekter. 

Hos ABC man alle tekniske kompetencer samlet ét sted med specialister på tværs af alle discipliner – fra el, mekanik og konstruktion til netværk, køling, projektledelse, sikkerhed, arbejdsmiljøkoordinering og digitalt design. Det betyder, at vi tager ansvar for hele projektforløbet: fra de første analyser og designvalg til udførelse og opfølgning. Vi arbejder ikke i siloer; vores teams fungerer som én integreret rådgiver-enhed, der skaber løsninger med høj performance, maksimal stabilitet og fuld sporbarhed.

Digital styrke kombineret med dyb ekspertise

Vores specialister inden for data science, visualisering, IoT, automation og softwareudvikling kombinerer digitale kompetencer med stærk branchespecifik viden fra infrastruktur, forsyning og byggeri. Det giver os mulighed for at skabe løsninger, der både er teknisk avancerede og operationelt effektive – til gavn for både kunder og samfund.

Erfarne og certificerede specialister

Vi har en af landets højeste koncentrationer af certificerede ingeniører, herunder:

  • 17 certificerede statikere, hvoraf 5 er certificeret til KK3/4
  • 9 certificerede brandrådgivere, hvoraf 3 er certificeret til BK3/4

Denne faglige tyngde gør os i stand til at tage ansvar for projekter, hvor kravene er ekstreme og tolerancen for fejl er minimal.

Agilt setup – hurtig service – fuld transparens

Som et mellemstort ingeniørhus kan vi levere en mere agil service – samtidig med, at vi råder over alle nødvendige kompetencer. Det betyder, at vi kan levere:

  • En agil og fleksibel service, skræddersyet til netop det specifikke projekt
  • En hurtig service, særligt på industrielle projekter, hvor forsinkelser kan være kritiske
  • En transparent proces, hvor kunden altid har fuldt indblik i fremdriften
  • Én fast kontaktperson, så kunden altid ved, hvem kontaktpersonen er


Dedikerede industrispecialister på tværs af alle discipliner 

Vi har samlet et team med bred ekspertise og dedikerede specialister inden for blandt andet:

  • Bygherrerådgivning samt indledende site-undersøgelser og planlægningsklarlægning
  • Mekanik-, HVAC- og køleteknik
  • El-ingeniørfag (HV, MV og LV)
  • Netværk, BMS og EMS
  • Arbejdsmiljøkoordinering
  • Konstruktion
  • Brandsikkerhed
  • Håndtering af regnvand
  • Projekt- og designledelse
  • Digitalt design, ICT og innovation
  • Bæredygtighed og energiledelse

I stedet for at arbejde som adskilte teams, der hver især fokuserer på deres egen disciplin, er disse specialister vant til at agere som én samlet rådgiverenhed. Stærkt tværfagligt samarbejde er en integreret del af vores projektmetode.

Dokumenteret erfaring fra nogle af de mest krævende datacenterprojekter

Vi arbejder allerede for nogle af branchens største aktører – både danske og internationale. Vores erfaring spænder fra design og opbygning af komplette datacenterfaciliteter til løbende optimering, installationer, ombygninger og specialiseret teknisk rådgivning.

Et af vores aktuelle projekter omfatter en omfattende transformation af en 9.000 m² industribygning til et topmoderne datacenter med 30 MW Tier 3-kapacitet, varmegenvinding og avancerede køleløsninger. Lignende projekter illustrerer vores evne til at levere teknisk komplekse løsninger på højt niveau – også når tidsplanen er stram.

  • Vores ydelser omfatter blandt andet:
  • Mechanical & Electrical Installation: Vi sammensætter fleksible projektteams, der præcist matcher projektets krav. Med stærk erfaring i tværfaglig koordinering og industrielle projekter håndterer vi teknisk komplekse løsninger og stramme tidsplaner. Vi tænker drift, vedligehold og omkostningseffektivitet ind allerede i designfasen, og vi bruger de nyeste teknologier til at sikre robuste og skalerbare løsninger.
  • Digitalt Design: Vores digitale designkompetencer er integreret i hele organisationen. Med specialister i bl.a. BIM, GIS, softwareudvikling, machine learning og automation udvikler vi datadrevne løsninger, der optimerer både design og udførelse. Vi har erfaring med egenudviklede værktøjer, der understøtter hele processen – fra modellering til implementering ude på byggepladsen.
  • Arbejdsmiljø og sikkerhed: Vi arbejder agilt og tilpasser designet løbende, så vi hurtigt kan reagere på ændringer i projektet. Sikkerhed, ergonomi og drift er tænkt ind fra start, og vores interne specialister samarbejder tæt med både kunder og eksterne fagdiscipliner. Det giver tidlig risikominimering, klare processer og et trygt arbejdsmiljø gennem hele projektet.

Vil du høre mere om, hvordan ABC arbejder med datacentre?

Thomas Reng
Forretningschef, Industri
+45 2679 8560