Bygherrer, myndigheder og forsyningsselskaber efterspørger i stigende grad kompetencer indenfor klimatilpasning og kloakering. Derfor styrker ABC Rådgivende Ingeniører nu sin store installationsforretning på området og henter Steen Hilfling Aner ind som ny kompetencechef. Han kommer med mere end 15 års erfaring inden for VVS- og kloakteknik og har de seneste år specialiseret sig inden for LAR, klimasikring og afløbsteknik som seniorspecialist hos COWI.
ABC Rådgivende Ingeniørers 50 mand store installationsforretning oplever et stigende behov for rådgivning, der rækker ud over den traditionelle projektering af afløb og kloak. Ifølge afdelingsleder for mekaniske installationer, kloak- og klimatilpasning, Magnus Buch Feidenhans’l, er kundernes fokus i stigende grad, hvordan bygninger og byer kan stå mere robust over for klimakrisens konsekvenser.
ABC Rådgivende Ingeniørers 50 mand store installationsforretning oplever et stigende behov for rådgivning, der rækker ud over den traditionelle projektering af afløb og kloak. Ifølge afdelingsleder for mekaniske installationer, kloak- og klimatilpasning, Magnus Buch Feidenhans’l, er kundernes fokus i stigende grad, hvordan bygninger og byer kan stå mere robust over for klimakrisens konsekvenser.
”Det er ingen hemmelighed, at skybrud og stigende regnmængder øger presset på afløbssystemerne. Det stiller nye krav til os i rådgiverrollen. Blandt andet i forhold til at bistå kunderne i krydsfeltet mellem klimaanalyse, projektering og myndighedsbehandling,” fortæller han og tilføjer:
”Med etableringen af vores nye kompetencefunktion samler vi vores kompetencer ét sted for at styrke både fagligheden og den samlede leverance. Og med Steen Hilfig Aner som kompetencechef får vi ikke alene en af de tunge specialister med om bord. Vi skaber også en mere helhedsorienteret tilgang til klimatilpasning og kloakering, hvor samspillet mellem klimaanalyse, afløbsteknik og myndighedsbehandling kan prioriteres endnu højere”.
Erfaren rådgiver og fagmand
Steen Hilfling Aner kommer til ABC med mere end 15 års erfaring inden for rådgivning samt VVS- og kloakteknik i bagagen. Senest har han specialiseret sig i LAR, klimasikring og afløbsteknik som seniorspecialist i COWI. Før det har Steen Hilfing Aner været projektchef hos Rambøll og tidligere også drevet eget VVS- og kloakentreprenørfirma.
Ifølge Magnus Buch Feidenhans’l er det netop kombinationen af tung faglighed og praktisk erfaring, som ABC har ledt efter i en ny kompetencechef på klimasikringsområdet.
”Vi har ledt efter en profil, der har dyb forståelse for samspillet mellem udførelse, projektering og myndighedsbehandling. Med Steens erfaring og kompetencer for både det tekniske og det myndighedsmæssige løfter vi nu hele dette område og styrker ABC’s markedsposition. Samtidig har Steen de menneskelige egenskaber, der matcher den kultur og virksomhed, som ABC Rådgivende Ingeniører er og gerne vil være,” siger han.
Den udlægning bakker ABC’s nye kompetencechef op om.
”Jeg glæder mig til at være med til at opbygge en stærk faglig platform for kloak og klimatilpasning hos ABC. De er et rådgivningsfirma, der er stor respekt om i branchen, og som er kendt for sine stærke fagligheder og et godt samarbejdsklima. Klimaforandringerne stiller nye krav til byggeriet og os som rådgivere, og jeg ser frem til at sætte retningen for, hvordan vi bistår kunderne med at løfte opgaven - ikke bare over, men også under jorden,” siger Steen Hilfling Aner.