Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os

Et hold bestående af ABC Rådgivende Ingeniører, Cubo Group og PLH Arkitekter har vundet en rammeaftale med bygherre Københavns Ejendomme (KEJD), der omhandler kommunens bygninger

Rammeaftalen omfatter renoverings-, istandsættelses-, byggeri- og anlægsprojekter med entreprisesummer på mere end 10 millioner kroner, og har en to års varighed, med mulighed for yderligere to års forlængelse.

Her er opgaven blandt andet at bidrage til en forlængelse af levetiden på kommunens eksisterende bygningsmasse, der blandt andet gælder bygninger som skoler, kulturinstitutioner, brandstationer, kommunale boliger og lignende.  

På rammeaftalen varetager ABC ingeniørfaglig og teknisk ekspertise, hvor vores transformations- og renoveringsspecialister skal bidrage til, at den kommunale bygningsmasse skal holde i mange år fremover.

Citat

"Vi har gennem mange år arbejdet med de københavnske ejendomme, og vi ved, hvor stor betydning de har for mennesker og byliv. Det er bygninger, hvor børn lærer, medarbejdere går på arbejde, fællesskaber mødes, og hverdagen leves. Derfor er vi både stolte af og glade for at være en del af denne rammeaftale sammen med PLH og Cubic Group. Med stor erfaring og stærke kompetencer inden for renovering, transformation og optimering ser vi frem til at bidrage til at udvikle og forlænge bygningernes levetid samt skabe de bedste rammer for byens mange brugere,"

Thomas Flinker Torp, Forretningschef og Partner i ABC Rådgivende Ingeniører

På den nye rammeaftale har PLH Arkitekter rollen som totalrådgiver

Virksomheden har allerede stærk erfaring med den kommunale bygningsmasse igennem en tidligere rammeaftale med Københavns Ejendomme, der har løbet de sidste fire år. 

I indeværende samarbejde bidrager de til projekterne med arkitekt- og bygningskonstruktørfagligheder, hvor de sikrer, at bygningernes brugere til enhver tid er i fokus.

Cubic Group bidrager til samarbejdet på rammeaftalen med at styre projekterne sikkert i mål, hvor de har ydelser inden for byggeledelse, ressourcekortlægning og arbejdsmiljø, så projekterne altid lever op til arbejdsmiljølovgivningen. 

Vil du høre mere om vores kompetencer på renovering og transformation?

Thomas Flinker Torp
Forretningschef, Transformation og Partner
+45 2677 2312