Opførelse af nyskabende sundhedscenter i København med træ som hovedmateriale
- Adresse
- De Gamles By, København
Info
- Bygherre
- Københavns Kommune
- Areal
- 3.000 m2
- Arkitekt
- Dorte Mandrup
- Projektperiode
- 2020 - 2024
- Entreprenør
- Einar Kornerup
- Anlægssum
- 107 mio. kr.
Projektets karakter
Et team bestående af Dorte Mandrup Architects, ABC Rådgivende Ingeniører og Einar Kornerup står bag Københavns Kommunes 'Center for Sundhed' samt det omkringliggende delvist fredede byrum i De Gamles By i København N.
Centret, der fokuserer på patienter med type 2-diabetes, placeres i De Gamles By på Nørrebro nær Rigshospitalet og Center for Kræft & Sundhed. Formålet er at udvide behandlingsindsatsen for patienter med type 2-diabetes og hjertesygdomme, samtidig med at det imødekommer den stigende efterspørgsel på rehabilitering og rådgivning.
Centret er også være åbent for borgerne, som kan engagere sig i aktiviteter som madlavning, træning og fællesskaber, der understøtter livsstilsændringer for et sundt og aktivt liv. Bygningen orienterer sig mod at være åben mod omgivelserne – stor glasfacade mod haven/udendørsarealet og stueetagen som inviterende for både brugere og lokalmiljøet. Udenomsarealerne indgår som grønne, rekreative rum – med mulighed for træning, bevægelse og fællesskab udendørs.
Bygningens arkitektur understøtter derfor fysisk aktivitet, socialt fællesskab og læring om træning og sund livsstil. Hovedindgangen leder til et ’hjerterum’ med reception og udsigt til køkken og træningssale. Rummet er præget af store limtræssøjler og en trappe, samt gangbroer, der forbinder etagerne. Små møderum og nicher skaber variation i rummet. Bygningen er indrettet med undervisningslokaler, café, samtalerum, træningskøkken, træningssal og personalekontorer. Der er også etableret udendørs rekreative opholdszoner og træningsområder. Den nye bygning er på ca. 3.000 m², og det eksisterende 400 m² ”Maskinhus” inddrages i projektet.
Det tilstræbes at udføre så meget af konstruktionen som muligt med træ som bærende konstruktion. Konstruktionssystemet fastlægges ud fra en optimal løsning, som afhænger af planudformningen af projektet, hvor der indtænkes bjælke/søjlesystem med træ-beton hybriddæk, hvor der ønskes store spænd og åbne kontorer. Hovedkonstruktionen henføres til konsekvensklasse CC3, dvs. der er krav om at projektet kontrolleres af en anerkendt statiker, hvilke ABC også vil håndtere på projektet. Desuden omfatter opgaven også byggeledelse, arbejdsmiljøkoordinering og projektopfølgning under udførelsen.
Center for Sundhed var finalist til Danish Wood Award 2025 og shortlistet til "Årets Arne".
Citat
”På dette projekt har Københavns Kommune, som er bygherre, virkelig turde tænke stort og kreativt sammen med deres rådgivere. Før hybridkonstruktioner for alvor blev in gik vi alle forrest, og her er tænkt materialer ind lige præcis dér, hvor de egner sig bedst. Det har givet nogle fantastiske rum. Og så er det jo bare en fantastisk flot bygning, som varierer fra, når du står uden for og kigger på bygningen, til at du står i entreen og kigger rundt på de flotte trækonstruktionerne. Det er ét af de sjoveste projekter, jeg har været med til.”
Bæredygtighed
Bæredygtighed er centralt i både byggeri og de omkringliggende grønne områder med brug af træ og genanvendte materialer som mursten
Ressourcebevidsthed og en holistisk betragtning af byggeriets livscyklus er centralt i det nye center. Derfor har tilgangen til valg af materialer og løsninger, derfor også haft til målsætning at reducere energiforbruget og CO2-udledningen over tid.
For at bidrage positivt til ressourceforbruget arbejdes der med muligheder for at genbruge mursten fra ”Maskinhuset”, som ellers vil være byggeaffald, i konstruktionen af den nye bygning.