Ombygning af ca. 1.000 m² lagerbygning samt opførelse af ca. 650 m² nye laboratoriefaciliteter for analyse- og forskningsvirksomheden Eurofins
- Adresse
- Smedeskovvej 55, Galten
Info
- Bygherre
- Eurofins
- Areal
- 1.650 m²
- Arkitekt
- Nodo Arkitekter
- Projektperiode
- 2024-2026
- Entreprenør
- Erhverv og Bolig Byg
- Anlægssum
- Fortrolig
Projektets karakter
Projektet omhandler både ombygning af eksisterende lagerbygning og opførelse af nye arealer til laboratoriefaciliteter for analyse- og forskningsvirksomheden Eurofins
Eksisterende bygning på grunden er oprindeligt opført i 1980 til lagerfunktioner, med et tilhørende administrationsbyggeri, hvor administrationsbygningen bevares, men hvor store dele af lagerbygningen delvist fjernes til fordel for en ny bygningsdel, der skal huse nye test- og laboratoriefaciliteter.
Lager- og administrationsbygningen er et traditionelt søjle-bjælke-betonbyggeri med indspændte betonsøjler og stålgitterdrager, opført hovedsageligt i ét plan, med en indskudt etage i et mindre område, bestående af præfabrikerede betonhuldæk som indskudt dæk.
Heraf beholdes ca. 1.000 m², inklusive den indskudte etage, som delvist ændrer anvendelse, da dele af eksisterende lagerområde indrettes til laboratorieformål, men vil ikke ændre på de bærende og stabiliserende konstruktioner. Derudover vil dele af den bevarede bygning anvendes til teknikrum for installationer og kontorarealer på den indskudte etage. Resten af den eksisterende bygning ændrer ikke anvendelse, og vil derfor i fremtiden fortsat hovedsageligt anvendes som lager.
Den nybyggede laboratoriebygningsdel får et areal på ca. 650 m2 i ét plan over terræn og opføres uafhængigt af de eksisterende konstruktioner, men placeres i forlængelse af disse. Udover de nye laboratorieområder, vil den nye bygning også rumme kontorpladser til 5-10 personer, der forventes at have deres daglige gang i laboratorier, samt reception og gangarealer med adgang til den eksisterende lagerbygning.
På projektet har ABC fungeret som underrådgivere for INGENIØR'NE, med ansvar for projektering af byggeriets bærende konstruktioner på både om- og nybyggeriet. Den nye bebyggelse opføres som et traditionelt skivebyggeri med betonelementvægge og betondæk, hvor bygningens stabilitet sikres via skivevirkning i dæk- og vægkonstruktioner.