Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os

Info

Bygherre
Domea
Areal
72.000 m2
Arkitekt
Arkitema Architects
Projektperiode
2019 -2024
Entreprenør
Hansson & Knudsen
Anlægssum
1 mia. kr.

Projektets karakter

Gadehavegård-bebyggelsen i Høje-Taastrup består af 19 boligblokke med i alt 995 almene boliger, et fælleshus og vaskerier. 

Bebyggelsen er i alt 72.000 etage m2 og er opført i perioden 1977 - 1981. 

Gadehavegård har siden 2012 figureret på regeringens liste over særligt udsatte boligområder og indgået i den såkaldte ghettoplan. I 2015 opfyldte afdelingen således alle fem kriterier på ghettolisten. Dette tegner et negativt billede af afdelingen, mens andre tal fortæller andre historier (Landsbyggefonden. dk). Som en del af en omfattende boligsocial helhedsplan i Gadehavegård, skal boligerne transformeres og andelen af almene familieboliger skal nedbringes til højest 40% inden 2030. 

Formålet med den boligsociale helhedsplan for Gadehavegård er, at bidrage til at øge trygheden og trivslen blandt beboerne i kvarteret, at bidrage til at flere unge og voksne beboere kommer i uddannelse og arbejde, og at bidrage til at flere forældre bliver kompetente til at give deres børn en god opvækst, som sikrer dem et liv uden kriminalitet. 

Udviklingen af Gadehavegård skal tage afsæt i områdets ressourcer og potentialer. En bydel der effektivt mobiliserer sine ressourcer til at fremme læring gennem hele livet. Det kan gøres ved at skabe et ungdoms- og uddannelsesmiljø, fx ved at etablere ungdomsboliger, og ved at samle udslusningselever på Gadehaveskolen. 

I og omkring Gadehavegård ligger en række videns- og uddannelsesinstitutioner, CPH West, Høje Taastrup Gymnasium og Teknologisk Institut, hvormed der er potentiale for at skabe større diversitet i beboersammensætninngen. 

Endelig vil der være fokus på at opdatere den eksisterende bebyggelse samt skabe nye attraktive boliger med godt indeklima og lavt energiforbrug med varieret boligudbud, boligformer og arkitektur med den ambition at tiltrække flere ressourcestærke beboere.

Beboerinddragelse

Beboerne i Gadehavegård har allerede fra 2018 mulighed for deltage i en beboerinddragelsesproces, hvor deltagerne får mulighed for at sætte sit præg på og komme med gode ideer til helhedsplanen for Gadehavegård. Beboerinddragelsen vil foregå som en serie af 3 workshops, som er planlagt til at foregå i efteråret 2018. Processen faciliteteres af totalrådgiver Arkitema og indeholder temaerne: 

  • Sammenlægning af lejligheder
  • Renovering af badeværelser
  • Renovering af udearealer
Arkitema Architects

Citat

”En fuldførelse af helhedsplan i en omdannelse af et ghettoområde. Et kæmpe projekt, som næsten vil tage et årti, før det er klart. Der har været stor fokus på at bevare og genbruge de eksisterende konstruktioner og udnytte bygningens oprindelige, konstruktive egenskaber til nye moderne almene boliger.”

Thomas Flinker Torp, Forretningschef & Partner

Vil du vide mere om Gadehavegaard?

Kristoffer Krarup
Udviklingsdirektør og Partner
+45 4290 9993