Opførsel af nyt vikingehus på 275 m2 i smørhullet af Frederikssund
- Adresse
- Kalvøvej 26, Frederikssund
Info
- Bygherre
- Frederikssund Vikingespil
- Areal
- 275 m2
- Arkitekt
- Mangor & Nagel
- Projektperiode
- 2020
- Entreprenør
- -
- Anlægssum
- -
Projektets karakter
Siden 1952 har der hver sommer sidst i juni og i starten af juli været vikingespil i Frederikssund. Byens smukke friluftsscene danner ramme omkring en teaterforestilling, som genskaber vikingetidens drama.
Vikingespillenes handling bygger på danske vikingesagn og myter. Udover forestillingen afholdes der 4 vikingemarkeder om året, hvor markedsfolk fra nær og fjern strømmer til. Vikingernes Verden får hvert år besøg af 20.000 gæster, og foreningen består af næsten 600 frivillige vikinger i alle aldre.
Gimle er et 2-plans vikingehus og er en af de centrale bygninger i Vikingernes Verden i Frederikssund. Grundarealet for stueetagen er ca. 150 m2, hvor 1. sal kun er 125 m2. Gimle er opholdssted for vikingerne i forbindelse med teaterforestillingerne. I stueetagen skal der være caféområde, industrikøkken, toiletter, værksted og lager, og på 1. sal skal der være mødelokale og systue.
Gimle brændte ned i marts 2020, og bygningen skal derfor opføres på ny. Konstruktionen opføres som en trækonstruktion, placeret på et fundament af beton. Taget er konstrueret som saddeltag med hanebånd, som spænder fra ydervæg til ydervæg. Ydervæggene opføres i et træskellet beklædt med vandrette brædder på facaderne som bulværk.
Hovedkonstruktionen for vikingehuset henføres til middel konsekvensklasse og konstruktionsklasse 2, hvorfor der er krav om at projektet kontrolleres af certificeret KK2-statiker.
ABC varetager selv uafhængig kontrol i KK2.