Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os
Dissing+Weitling

Info

Bygherre
Lederne
Areal
2.708 m²
Arkitekt
Dissing+Weitling
Projektperiode
2025-2029
Entreprenør
-
Anlægssum
Fortrolig

Projektets karakter

Dette projekt omhandler en omfattende transformation af fagforeningen Ledernes hovedkontor. Bygherre ønskede at bevare ejendommen, som har huset organisationen i mange årtier, men havde samtidig mange ønsker til kontorets anvendelse og drift, som bygningen ikke kunne opfylde

I stedet for at rive bygningen ned og bygge nyt, omfatter projektet derfor både ombygning af de eksisterende bygninger og opførelse af ny tilbygning både ovenpå og på siden, samt en bred energioptimeringsindsats af hele kontoret. 

Her omfatter projektet blandt andet etablering af en ny tredje etage, forbedringer i forbindelserne mellem kontorets eksisterende etager, etablering af centralt opholdsareal omkring husets interne trapper, samt en forbedring af kontorets overordnede planløsninger. Intentionen er at opnå et mere sammenhængende kontorhus med fleksible rammer for brugerne. 

Der vil i forbindelse med projektet kigges på optimering af dagslysforhold og indeklima, som skal skabe bedre arbejdsforhold for kontorets brugere, og derudover eksperimenteres der med anvendelse af biobaderede materialer til efterisolering af det eksisterende byggeri på den lange bane. 

Dissing+Weitling
Dissing+Weitling

ET GODT EKSEMPEL PÅ TRANSFORMATION

Transformationen af Ledernes domicil er ét af otte nationale eksempelprojekter udvalgt af Realdania med henblik på at demonstrere, hvordan biobaserede løsninger kan anvendes i ombygning og transformation af eksisterende byggerier

 Hovedkontoret er en tidstypisk bygning for perioden 1980-1990, opført som et traditionelt kontorbyggeri i beton, op til 6 etager over terræn. Da denne type byggeri findes mange steder rundt om i landet, rummer de et enormt uudnyttet potentiale, som har relevans for offentlige såvel som private aktører i byggeriet.

Her vil der i løbet af projektet eksperimenteres med, hvordan man bedst muligt genanvender de eksisterende rammer, samt med, hvordan biobaserede isoleringsmaterialer bedst kan benyttes til at efterisolere disse typer eksisterende byggerier. 

De løsninger, der udvikles og anvendes i projektet forventes således at kunne skaleres til mange lignende byggerier rundt om i landet, og som eksempelprojekt skal transformationen af Ledernes domicil derfor være med til at bidrage til branchen med ny viden. 

Erfaringerne fra projektet gøres tilgængelige efter udførelsen, og håbet er, at denne viden skal være med til at fremme renoveringen og transformationen af eksisterende ejendomme.

Dette er af afgørende betydning for at omstille os til et mere klimavenligt byggeri, både fordi brugen af biobaserede materialer spiller en stor rolle i at nedsætte byggeriets udledning, men også fordi det er med til at omstille vores bygninger til fremtidens klimaændringer. 

Vil du høre mere om projektet?

Thomas Flinker Torp
Forretningschef, Transformation og Partner
+45 2677 2312