Transformation af eksisterende erhverv samt etablering af ny 3 etagers tilbygning
- Adresse
- Lygten 37, København
Info
- Bygherre
- C.W. Obel Ejendomme
- Areal
- 8.000 m2
- Arkitekt
- Over Byen Arkitekter
- Projektperiode
- 2020 - 2022
- Entreprenør
- KBS Byg
- Anlægssum
- Fortrolig
Projektets karakter
Transformation af erhvervsbyggeri og udvidelse med studieboliger i Københavns Nordvest kvarter.
Ejendommen på hjørnet af Lygten og Rentemestervej i Københavns Nordvest kvarter, et stenkast fra Nørrebro Bycenter og station er en erhvervsbygning i tre etager + kælder fra 1985.
Bygningen blev i sin tid nedrevet og opført på ny, hvoraf endnu en renovering skal finde sted.
Bygningen er etableret med to længer mod henholdsvis Lygten og Rentemestervej med en adgangsmellem bygning på hjørnet, der forbinder de to længer. Bygningen blev oprindeligt opført til KONE Elevator, men husede indtil den nuværende renovation KEA - Københavns Erhvervsakademi, IT og multimedieuddannelser.
Lygten 37 er således en eksisterende bebyggelse, hvor der fra stueetagen og op til 2. sal skal opføres erhvervslokale, fra 3. og op til 5. sal skal en 3. etagers tilbygning opføres med 75 studieboliger. Studieboligerne er præfabrikerede moduler, som er produceret i Litauen og alle med eget køkken, wc, bad og altan - denne ombygning og tilbygning rummer ca. 8.000 m2.
På hjørnet af den eksisterende bygning etableres der en ny mellembygning som trappehus med en åben port mod gården. Friarealer til ophold indrettes primært i gården, hvor et mindre antal af de eksisterende p-pladser dog opretholdes. I den eksisterende kælder opretholdes bilparkering, hvor der desuden indrettes med depotrum og teknik.
Den eksisterende bygning er et betonelementsbyggeri med facader og dæk i beton og betonsøjler i midterbærelinjen. For at undgå merbelastning af de eksisterende konstruktioner samt af hensyn til brandkrav er overbygningen etableret som en selvstændig bygning hen over den ene af de eksisterende længer.
Overbygningen er opført i et stålskelet og hviler af på nogle søjler, der går ned gennem den eksisterende konstruktion. Rent statisk er der derfor tale om to adskilte konstruktioner. En gammel konstruktion i det eksisterende betonelementer og en ny stålbygning.
Bæredygtighed
Vi har i ABC specialiseret os i transformationsprojekter med henblik på at undgå spild af brugbare byggematerialer. Den bærende konstruktion står nemlig ofte for mellem 40 og 60% af CO2-udledningen.
Projektet er fremhævet i Social- og Boligstyrelsens ’Guide til genbrug af bærende konstruktioner’ (2023), udarbejdet i samarbejde med ABC og Teknologisk Institut, som et grønt pilotprojekt, hvor undersøgelsen viser, at transformationen har medført en 51% CO2-besparelse, sammenlignet med et tilsvarende nybyggeri. Ved at genbruge så meget som muligt undgår vi produktionen af CO2-tunge konstruktionselementer. I projektet Lygten 37 har dette været en central prioritet, hvilket har resulteret i så stor en CO2-besparelse % sammenlignet med en total nedrivning og nyopførelse. Dette besparelsespotentiale har været afgørende for beslutningen om at bygge oven på den eksisterende bygning allerede fra de tidlige projektfaser. I rapporten ’Guide til genbrug af bærende konstruktioner’ (2023)" fra Social- og Boligstyrelsens står bl.a.:
"Ved at transformere det eksisterende byggeri på Lygten 37, har man sparet 51% af den samlede CO2-udledning sammenlignet med at bygge det igen fra bunden af.
Det eksisterende betonbyggeri var på ca. 6.680 m2 inkl. kælder hvortil der er tilføjet ca. 2.925 m2 over den ene eksisterende bygning, en forøgelse af arealet med 44%. Betragter man CO2-udledningen ses det, at udledningen for etableringen de nye arealer udgør ca. 50% af den samlede udledning at skulle opføre samtlige 9605 m2 på ny. Dette er til trods for, at de nye arealer kun udgør 30% af det transformerede byggeri.
Årsagen kan først og fremmest findes i, at de nye etagemeter er opført i stål, men også at de ikke hviler af på den eksisterende bygning under dem. Den nye, 3-etagers bygning er i stedet båret og afstivet af et nyopført stålskelet, som bryder gennem den eksisterende konstruktion. Det er dertil værd at bemærke, at selvom forøgelsen af kvadratmeter i det her tilfælde har et forholdsvist højt CO2-regnskab, ville den alternative løsning have været at rive den eksisterende bygning ned for at bygge nyt fra bunden.
For at opnå et byggeri med de ønskede kvadratmeter har denne løsning derfor til sammenligning stadigvæk ført til en reel CO2-besparelse. Differencen mellem nybyg og transformation er nemlig ikke lille nok til at kunne opføre det samme antal kvadratmeter i nybyg."