Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os
CCO Architects

Info

Bygherre
Hørsholm Kommune
Areal
1.306 m2
Arkitekt
CCO Architects
Projektperiode
2023-2024
Entreprenør
Jakon
Anlægssum
15,1 mio. DKK

Projektets karakter

Projektet omfatter en gennemgribende renovering af en større børneinstitution i Hørsholm, iværksat på baggrund af pludseligt opstået og omfattende vandskade og skimmelproblemer, samt konstaterede utætheder i tagkonstruktionen. 

Skadernes omfang nødvendiggjorde en total genhusning af institutionens drift, herunder personale og mere end 110 børn, i hele renoveringsperioden. Renoveringen havde særligt fokus på tagkonstruktionen og institutionens indeklima samt etablering af bærende konstruktioner og overflader som gulve og vægge. Der blev gennemført omfattende bygningsmæssige og tekniske tiltag for at sikre varige løsninger med høj driftssikkerhed og et sundt indeklima. 

Projektet blev planlagt og udført med stor opmærksomhed på fugtsikring, ventilation, dagslysforhold og materialevalg, således at fremtidige indeklimarelaterede risici minimeres. Derudover blev facaden omprojekteret og skiftet grundet konstruktions- og projekteringsfejl fra tidligere udførende entreprenør.

CCO Architects
CCO Architects

Det oprindelige Solhuset var kendt som en energivenlig institution med fokus på dagslys, solceller og jordvarme, og disse grundlæggende principper er videreført i den renoverede institution. 

Der er skabt moderne og fleksible læringsmiljøer, der understøtter både pædagogiske og indeklimamæssige krav. Renoveringen har således kombineret teknisk opgradering med en helhedsorienteret tilgang til bygningens funktion og anvendelse.

Efter en ca. toårig renoveringsperiode genåbnede institutionen i foråret 2025 under navnet Børneuniverset. Navneskiftet markerer et fornyet fokus på institutionens kerneopgave med en styrket forståelse for børns individuelle behov og læringsforudsætninger. 

Projektets overordnede mission er at skabe fysiske rammer, der fremmer alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse – understøttet af et sundt indeklima og tidssvarende læringsmiljøer.

Vil du vide mere om Solhuset?

Jonas Olesen
Afdelingsleder, Bygherrerådgivning
+45 9137 7158
Mathis Eriksen
Forretningschef, Projektstyring og Partner
+45 2835 9364