Thoravej 29

Projektets karakter

Transformation af 6.226 m2 industribygning til socialt og kulturelt samlingssted samt kontorområder.

Den gamle bygning har tjent først til industri og derefter som kommunalt handicapcenter, men har efterfølgende stået tom. Bikubenfonden overtog bygningen med henblik på en omfattende transformation til et nyt kulturelt og socialt samlingspunkt i området. Halvdelen af bygningen har fået udstillingsrum, atelierer, værksteder og café, resten er indrettet til nyt kontor for bygherre. Derudover huser bygningen et community af ca. 30 forskellige organisationer, alle med ambition om at skabe positiv forandring i samfundet.

Det gennemgående princip har været genanvendelse, hvorfor bygningen også har fået prædikatet: "En bygning der genanvender sig selv".

Transformationen inkluderer total ændring af bygningens geometri. TT-etagedækkene er skåret ud, forstærket, vinklet ned og brugt til trapper, en ingeniørfagligt kompliceret løsning. Og overskydende TT-dæk og facadetegl er brugt til hhv. inventar og gulvbelægning.

En analyse foretaget af lektor ved Department of Civil and Mechanical Engineering på DTU, Kristoffer Negendahl, vurderer, at op mod 95% af materialer er genanvendt, som har resulteret i en 88% her-og-nu reduktion i CO2-udledning og 90% minimering af byggeaffald, sammenlignet med tilsvarende nybyg. Den rå, ærlige æstetik forener betonflader, synlige installationer og patina med fleksible rammer for fællesskab og samfundsengagement.

Der har i processen været enormt stort fokus på den tidlige indsats, og der har været en grundig kortlægning og flere løsningsforslag med input fra alle parter i projektet. Derudover er der også brugt digitale tvillinger af bygningens geometri med lastkapaciteter og dimensioner, så der kunne laves volumenstudier på eksisterende konstruktion.

National og international interesse

Projektet har nydt stor medieårvågenhed, hvor det bl.a. er fremhævet i Social- og Boligstyrelsens Guide til genbrug af bærende konstruktioner (2023), samt fremhævet i Børsen som ”en ny standard for transformationsprojekter” og ”illustrerende for den epoke, byggeriet bevæger sig i”.

I november 2024 vandt Thoravej 29 prisen ’Årets Bygning’ ved Licitationens Building Awards som eksempel på, at ’vi kan genbruge langt mere, end vi tror’, ligesom bygningen blev nomineret til Bygningspræmieringen 2025, der har fokus på bæredygtig arkitektur.

Derudover følger en lang række internationale hædringer og nomineringer, bl.a. EU-prisen for moderne arkitektur, Mies van der Rohe-prisen, International Urban Projects Award 2025 (IUPA) samt shortlistet til bl.a. The Architectural Reviews New into Old Award, The Architecture Hunter Firm of the Year og The Architectural Reviews Emerging Architecture Award.

I 2025 vandt projektet årets "Renoverprisen". Henrik Mielke, forperson for Renoverprisens Nomineringsudvalg, sagde om projektet:

"Thoravej 29 er et usædvanligt og modigt projekt, som både i idé, proces og resultat viser, hvor langt man kan nå, når man tør eksperimentere. Transformationen af en anonym industribygning til et levende og tværfagligt fællesskab er sket med stor teknisk kunnen og rummer en enestående eksempelværdi. Æstetisk udfordrer projektet vores konventionelle tankegang og sender et stærkt signal om, at renovering kan tænkes på en anden måde, hvor funktion, æstetik og reduceret ressourceforbrug går hånd i hånd til inspiration for fremtidens bæredygtige byggeri."

Detalje i billedet:

Konverteringen af TT-dækkene til trapper har været en kompliceret opgave, da der er tale om forspændte TT-dæk. De er produceret tilbage i 60’erne, og udfordringen har bl.a. været, at de skulle tilskæres og tilpasses til nye formål, da geometrien ikke passede. Skar man forspændingen over, så mister dækket sin bæreevne, og derfor var vi nødsaget til at lave en såkaldt forskydningsforstærkning. Det skete ved, at dækkene blev forstærket ved hjælp af stålplader således, at spændingen i dækkene blev bevaret, når man skar dem ud. Dernæst er de hejst ned, fået monteret konsolbeslag og er blevet vinklet samt hejst i position til den nye funktion som trappe. Oven på dækkene har man monteret selve trappetrinene.

Citat

"Havde man spurgt mig før Thoravej, så havde jeg nok sagt, at det ikke helt lød som om, at det kunne lade sig gøre. Men fordi vi gjorde det sammen, var kreative, og at vi hver især tog ansvar i processen, så lykkedes vi med noget som i princippet var teoretisk umuligt."
"Vi har lært meget af Thoravej, og vi tilgår eksisterende bygninger på en anden måde nu, end vi gjorde før Thoravej. Både i forhold til at kigge på hvilke rammer vi har at gøre godt med, hvilke materialer vi kan genbruge, hvilke fysiske begrænsninger vi har, og hvor vi måske skal ind og udfordre lovgivningen, fordi vi arbejder med en eksisterende bygning."

Kristoffer Krarup, Udviklingsdirektør & Partner

Bæredygtighed

Thoravej er er udført med et princip om, at bygningen skal genanvende sig selv. Ved at bevare så meget af den eksisterende konstruktion som muligt, undgår man de store udledninger forbundet med at bygge nye bærende konstruktioner.

Projektet er fremhævet i Social- og Boligstyrelsens ’Guide til genbrug af bærende konstruktioner’ (2023), udarbejdet i samarbejde med ABC og Teknologisk Institut, som et grønt pilotprojekt, hvor undersøgelsen viser, at transformationen har medført en 62% CO2-besparelse, sammenlignet med et tilsvarende nybyggeri.

Endvidere viser analyser foretaget af lektor ved Department of Civil and Mechanical Engineering på DTU, at op mod 95% af materialer er genanvendt, som har resulteret i en 88% her-og-nu reduktion i CO2-udledning og 90% minimering af byggeaffald, sammenlignet med tilsvarende nybyg.

Projektet er indstillet til DGNB Guld, og projektholdet vil også forsøge at opnå DGNB-diamant.