Ny guide til genbrug af bærende konstruktioner
Social- og Boligstyrelsen har i samarbejde med Teknologisk Institut og ABC udarbejdet guides til genbrug af bærende konstruktioner – en til professionelle bygherrer og en til private bygherrer samt en case-samling. Du bl.a. kan få inspiration i de 12 cases, hvor ABC har beregnet en potentiel CO2-besparelse sammenlignet med nybyg.
Cases
Vi ser særligt på projekter som fx Thoravej 29, som vi i ABC har haft det komplette ingeniøransvar på. Her kan du læse om projektets spændende udfordringer og dets innovative løsninger, som fx etablering af dobbelthøje rum og genanvendelse af eksisterende TT-dæk til nye trapper. Du kan også læse om Kanalgade 3, der er transformeret fra kontor til boliger. På Kanalgade 3 har man sparet 56% CO2 sammenlignet med, hvis bygningen skulle opføres fra ny.
Med guiden får du som bygherre
Viden om klimabelastning og indikationer til totaløkonomi ved renovering med genbrug af bærende konstruktioner sammenlignet med nybyggeri.
Tip til optimering af dine projekter
Det er nyttigt at involvere din ingeniør tidligt i projektet, dermed får du muligheden for at optimere de bærende konstruktioner mest muligt og undgår at skulle indgå kompromisser senere i projektet. Og så kan det betale sig at få taget geotekniske– og miljøtest tidligt i projektet, da også det kan have stor betydning for økonomien.
Klik her og find guides til genbrug af bærende konstruktioner og cases-samlingen
For yderligere information, er du velkommen til at kontakte:
Lone Hedegaard Mortensen:
Afdelingsleder Bæredygtighed
+45 28307771