Opførelse af nyt 3-etagers moderne friplejehjem beliggende i Nivå, som rummer i alt 88 plejeboliger, fordelt på i alt 6.500 m²
- Address
- Teglsø Allé, Nivå
Info
- Bygherre
- Fredensborg Kommune, Altiden og Northern Horizon
- Areal
- 6.534 m²
- Arkitekt
- Danielsen Architecture
- Projektperiode
- 2026-2028
- Anlægssum
- 200 mio. kr.
- Entreprenør
- MT Højgaard Danmark
Projektets karakter
Projektet omfatter opførelse af nyt, moderne friplejehjem, der skal imødekomme det stigende behov for tidssvarende ældreboliger i området
Plejehjemmet etableres som en del af udviklingen af bydelen Teglsøerne i 2990 Nivå, og indrettes i fire overskuelige bo-enheder, hvor projektets fokus har været på at skabe hjemlige rammer, høj funktionalitet og gode muligheder for seniorfællesskabet.
Byggeriet opføres i tre etager over terræn, og omfatter et samlet bygningsareal på ca. 6.500 m², som favner i alt 88 nye plejeboliger. Udover plejeboligerne etableres der i forbindelse med projektet fælles opholds- og spisearealer, multirum samt faciliteter til blandt andet fysioterapi, frisørfaciliteter mm.
Alle boliger og fællesrum disponeres med et gennemgribende fokus på plejehjemmets beboeres trivsel, hvor der er taget højde for tilgængelighedsbehovene og sikret nærhed til de omkringliggende udearealer via blandt andet terrasser og altaner. Målet er at skabe et velfungerende og værdigt hjem for beboerne samt optimale arbejdsforhold for plejepersonalet.
For projektholdet har der været høje ambitioner inden for bæredygtighed, hvor byggeriet forventes DGNB-certificeret, og hvor der blandt andet er tænkt i energirigtige løsninger og infrastruktur til elbiler, som understøtter en mere hensigtsmæssig og fremtidssikret drift af bebyggelsen.