Rådgivende Ingeniører
Søg Luk søgning
Kontakt os

Det er en yndet historie, at Danmark i mange år har været et af de mest digitaliserede samfund i verden. Og ikke uden grund. For vi har længe været blandt de bedste i klassen på offentlig digitalisering, på højhastighedsinternet til virksomheder og private, 5G-udbredelse, mm. 

Ikke nok med det. Danmark har også været Nordens førende nation på den første bølge af datacenterbyggeri, der de seneste 5-10 år er skudt op for at håndtere milliarder af data, der hver dag bliver skabt af sociale medier, cloud-teknologier og ikke mindst AI. Men i en verden, hvor forandringer nogle gange sker over natten, er der sket noget de seneste år, der bør vække bekymring hos såvel danske politikere som i erhvervslivet og i byggebranchen, hvor jeg har mit daglige virke.

For mens alle analyser og fremskrivninger peger på et gigantisk boom og potentiale for datacenterbyggeri i Norden, har vi herhjemme hvilet på laurbærrene. Det i en grad så Danmark reelt risikerer at miste det forspring, som byggeriet af bl.a. Apples, Googles og Metas danske datacentre har givet os. Lige nu ser vi fx Norge og Finland stikke af, når det gælder om at tiltrække og etablere gigantiske datacentre for de globale hyperscalere og en voksende europæisk AI-industri. Og det kan blive dyrt for os.

Firstmover-effekt kan forsvinde

Paradoksalt nok bliver vi nu overhalet, fordi vores nordiske naboer dygtigt har ladet sig inspirere af Danmarks tidligere succesmodel. En model, der kort fortalt rummer tre vitale ingredienser, der skal til for at tiltrække næste bølge af datacenterbyggeri. Henholdsvis synlig politisk engagement, afbureaukratisering ift. byggetilladelser og målrettede energiinvesteringer.

En analyse fra McKinsey fra tidligere i år* siger noget om det potentiale Danmark og danske virksomheder lige nu risikerer at måtte se langt efter. Frem mod 2030 forventes den globale datacenterkapacitet at vokse med faktor 3,5. Det er en datatilvækst, der kræver investeringer i nye datacentre for mere end 45 billioner kr. Og når vi i dag ved, at alene opførelsen af Googles datacenter i Fredericia ifølge Copenhagen Economics bidrog med ca. en mia. kr. til Danmarks BNP og skabte flere tusind jobs, er der meget på spil for os alle.

Brug for politisk fokus

I datacenterboomet og konkurrencen om at tiltrække enorme milliardinvesteringer står Nordeuropa og specielt de nordiske lande stærkt. Ikke mindst vores klimatiske forhold, lave energipriser, andelen af vedvarende energi, generel velstand samt politiske og erhvervsmæssige stabilitet gør os attraktive i datacenteroperatørernes øjne.

Derfor skal vi have vores politikere tilbage på banen for at gøde jorden for næste bølge af datacenterbyggeri herhjemme. Og opgaven er klar. Skal vi genvinde førstepladsen i Norden, må vi have gang i et fasttrack til at skaffe grøn strøm, vi skal sikre gode placeringer til datacenterindustrien, og så skal vi begrænse bureaukrati ift. byggetilladelser. Samtidig skal politikerne ind som aktive sponsorer for de tunge danske kompetencer og erfaringer med datacenterbyggeri.

Endelig skal vi sikre den energiinfrastruktur, som etablering og drift af datacentre kræver. Der går det lige nu for langsomt. Det viser et notat fra Energistyrelsen i 2024, der forudser udfordringer med energiforsyningen i Danmark. Herunder, at strømkapaciteten, der skal til for at imødekomme behovet fra datacentre, vil være tredoblet om fem år. En voldsom forøgelse, vi desværre ikke har set Energinet rykke på endnu.

Unødvendig gambling 

Når alt det er sagt, er det værd at nævne, at Danmark ikke er på katastrofekurs – endnu. Selv med en implementering af få af ovennævnte tiltag viser fremskrivninger**, at markedet for datacenterbyggeri i Danmark vokser fra ca. 7 mia. kr. til 14,6 mia. kr. frem mod 2030. 

Alligevel gambler vi lige nu unødigt med succesen som nordisk firstmover og go-to-nation for datacenterindustrien. Derved risikerer vi desværre, at de erfaringer med byggeri af de højteknologiske datacentre, som vores virksomheder allerede har høstet, går til spilde på manglende rettidig omhu. Eller vi risikerer, at vores erfarne kræfter flytter derhen, hvor efterspørgslen er, hvilket gør det endnu sværere at indhente konkurrenterne.

Lige nu er spørgsmålet derfor, om Danmark skal nøjes med en lille, tilfældig bid af det gigantiske potentiale for vækst, arbejdspladser og udbygning af teknisk kompetencer, der ligger i datacenterboomet? Eller skal vi genoptage kampen for at tage en stor og naturlig del af det marked, der lige nu går til vores nordiske naboer? Personligt er jeg ikke et sekund i tvivl.

* McKinsey Quaterly, April 28, ”The cost of compute: A $7 trillion race to scale data centers”

** Mordor Intelligence, ”Denmark Data Center Construction Market Size”

Kronikken kan læses her: Datacenterbølgen ruller i Norden: Men Danmark mister terræn