ALLE INSTALLATIONSYDELSER SAMLET ÉT STED
Vores in-house installationsafdeling tæller 30+ fagspecialister, som varetager alle ingeniørydelser i forbindelse med bygningsautomatik og -installationer, både de mekaniske og elektriske systemer. Vi har erfaring med installationsarbejde på byggerier af alle størrelsesordener og kompleksiteter, samt indenfor alle projekttyper, hvad end der bygges helt fra bunden, eller der skal renoveres eller transformeres eksisterende byggeri.
Vi har ekspertise og erfaring i alle byggeriets faser, og kan være med fra de allertidligste idéer og koncepter, frem til aflevering og idriftsættelse. I tæt samarbejde med de andre aktuelle discipliner sørger vi for at finde reelle bygbare løsninger, altid med blik for brugernes og bygherres behov.