AB Clausens nye navn
skal på alles læber
AB Clausen skifter navn til ABC – Rådgivende Ingeniører. Det nye navn og logo markerer virksomhedens ændrede profil og skal samtidig understøtte internationalisering.
AB Clausen skifter navn til ABC – Rådgivende Ingeniører. Det nye navn og logo markerer virksomhedens ændrede profil og skal samtidig understøtte internationalisering.
Efter 11 år skifter AB Clausen navn til ABC – Rådgivende ingeniører. Det sker først og fremmest for at markere den udvikling, virksomheden har været igennem siden stiftelsen i 2010.
Fra et afsæt i at hjælpe private med at forbedre deres hjemlige rammer, leverer virksomheden i dag komplet ingeniørrådgivning ved projektering af større projekter som hospitaler, skoler, daginstitutioner, boliger, hoteller, kontorbygninger og indenfor industrien.
”Vi har fundet en forretningsmodel, der foruden vores spidskompetencer på konstruktioner, projekteringsledelse, digitalt design, brand og bæredygtighed også omfavner et førende økosystem af underrådgivere, som giver kunderne merværdi, og som har sat gang i en rivende udvikling hos os. ”ABC” markerer den udvikling, samtidig med at vi har vores historie med i navnet, siger Ammar Al-Temini, direktør i ABC – Rådgivende ingeniører.
De knap 100 medarbejdere i virksomheden er da også vant til at lære nye navne. Der er ansat 30 nye medarbejdere de seneste tre måneder på kontorerne i Rødovre, Odense og Letland, med et nyt kontor på trapperne i Jylland. Den glohede byggesektor giver selvfølgelig rådgiverne medvind i sejlene, men ABC’s fokus på bæredygtighed, digitalisering og projektledelse af al rådgiverarbejdet med uafhængige specialister i projekteringen var også med til at løfte virksomhedens omsætning med 60 procent i 2020 sammenlignet med 2019.
Fremover skal en del af væksten også findes i udlandet. Derfor skulle det nye navn også give virksomheden et mere internationalt tilsnit. Virksomheden med hovedsæde i Rødovre har taget hul på internationaliseringen med en del projekter i udlandet og tæt samarbejde med samarbejdspartnere i Norden, Vietnam, Letland og Ungarn. Her vil virksomheden stå skarpere med det nye navn, vurderer direktør, Ammar Al-Temini
”Det nye navn er simpelt og mere mundret. Jeg synes også, at det på sin vis signalerer vores tro på tilgængelighed og effektivitet. I praksis, så oplever vi allerede at kollegaerne og markedet omtaler os som ABC, så forandringen her er måske helt naturlig i realiteten,” siger Ammar Al-Temini, der også er stifter og hovedejer af ABC.”
Adm. direktør
Ammar Al-Temini – Tlf.: 5194 7322
ABC – Rådgivende ingeniører startede som specialister i konstruktioner, men har de seneste år udviklet det såkaldte kompetencehjul – en tydelig leverancemodel, som kan adoptere samarbejder med andre rådgivere i en aftale med sine kunder, der gør det muligt at skræddersy og løfte den samlede projekteringsopgave med det rigtige hold til projektet. Firmaet har hovedkontor i Rødovre og en afdeling i Odense, Silkeborg og Riga (Letland) men udfører rådgivning i hele landet og udlandet. Virksomheden har i alt ca. 100 medarbejdere.
Østbrovej 4C,
2600 Glostrup
Telefon: +45 3030 8080
E-mail: mail@abc.dk
CVR: 32934404
Privatlivspolitik
Papirfabrikken 20C
8600 Silkeborg
Telefon: +45 2283 5720
E-mail: gkl@abc.dk