Glasfiber har længe været et populært materiale til biler, campingvogne, både, boblebade etc. – let og stærkt, fleksibelt og formbart. Nu opføres første dansk-projekterede vejbro af 100% glas-/kulfiberkomposit i Ishøj syd for København.
For halvandet år siden projekterede ABC A/S Danmarks første bro af glas- og kulfiber for Ishøj Kommune.
Det færdige, banebrydende projekt blev i første omgang liggende på skrivebordet, men nu gør Ishøj klar til at opføre vejbroen på en anden location end den oprindelige i den københavnske forstadskommune.
“Broer udført i glasfiber eventuelt i hele stykker – helt uden brug af stål og beton – tilhører afgjort fremtiden. De udmærker sig ved minimalt vedligehold.
Den ny brotype kan i princippet produceres i én samlet enhed et andet sted og løftes på plads af for eksempel en helikopter, så vejen under måske kun behøver afspærring en enkelt nat,” siger konstruktionsingeniør Anders Bessermann.
“Glasfiberbroen tilhører fremtiden: De behøver minimal vedligehold og kan holde i 100 år,” siger konstruktionsingeniør Anders Bessermann. (Foto: Fiberline.dk)[/caption]
Han projekterede i starten af 2015 den ny bro af 100 procent glasforstærket komposit (GRP) understøttet med kulfiberbånd på undersiden, så den kunne bære flere biler ad gangen uden at bøje.
“Mens førsteudgaven af vores glasfiberbro har ligget i venteposition i Ishøj Kommune, er en tysk produceret gangbro blevet opført i Svendborg.
Herhjemme har ABC stor knowhow på området, og vi har meget store forventninger til, at andre kommuner end Ishøj ganske snart vil få øje for vores ny interessante, vedligeholdelses-venlige bro,” siger Anders Bessermann.
100 års holdbarhed
Selv store og lange af fremtidens glasfiberbroer vil i det enkelte tilfælde veje det halve eller mindre af den vægt, som traditionelle beton- eller stålkonstruerede broer i samme format ellers ville veje.
Eksperter vurderer, at disse fremtidens ´letvægtsbroer´ vil kunne holde og fungere i 100 år med et minimum af vedligeholdelse.
Lone Kaalund Døjbak, Technical Solution Manager hos danske Fiberline Composites A/S, siger, at fremtidens broer i mange tilfælde med fordel vil kunne udføres som hybridløsninger.
“Herved opnår man en særdeles attraktiv løsning, hvor man anvender de bedste egenskaber for hvert materiale til en samlet set konkurrencedygtige pris. Man kan eksempelvis udnytte stålets eller træets stivhed og kombinere det med glasfiberens bestandighed.
Fiberline leverer et korrosions- og vedligeholdelsesfrit dæk i glasfiberkomposit, som giver et vandtæt dække og beskytter underkonstruktionen, uanset om den er af træ eller stål,” tilføjer Lone Kaalund Døjbak.
ABCs første danskprojekterede bro af 100% glas-/kulfiberkomposit måler 6,4 m i længden og 4,1 m i bredden.
Den skal senere på året opføres i bunden af Tranegilde Bygade, hvor den skal erstatte en gammel betonbro og føre over Store Vejleå i nordøstlige del af Ishøj Kommune.
Læs mere her
vejtid.dk: Fremtidens broer er glasfiberbroer
noe.orf.at: Erste Brücke aus Fiberglas wird gebaut
jernindustri.dk: Succes med sats på komposit til broer døre og vinger
Ny guide til genbrug af bærende konstruktioner
ABC opretter nyhedsmodul for bæredygtighed
Hovedkontor – København
Østbrovej 4C,
2600 Glostrup
Telefon: +45 3030 8080
E-mail: mail@abc.dk
CVR: 32934404
Privatlivspolitik
Kontor – Silkeborg
Papirfabrikken 20C
8600 Silkeborg
Telefon: +45 2283 5720
E-mail: gkl@abc.dk