Bliv en del af ABC-holdet
Vi er en succesfuld rådgivende ingeniørvirksomhed med nyt hovedsæde lige ved Glostrup Station. Vi har høje ambitioner og en ledelse, som skubber aktivt til den grønne omstilling og bæredygtige helhedsløsninger indenfor byggeriet. Vi er i dag 100+ specialister, ildsjæle og fagnørder, som understøtter og leverer innovative og banebrydende byggeprojekter. Det, vi er mest stolte af, er nu vores positive ånd og kultur samt vores mange glade kunder.
Primære opgaver
Med direkte reference til udviklingsdirektøren får du ansvar for at lede en afdeling for bæredygtighed. Forventningen er, at du i den kommende tid udvikler, opmander og positionerer afdelingen i takt med den øgede interesse for bæredygtighed i byggeriet.
- Den gode kommunikation med især kunden samt de interne og eksterne interessenter
- Projektstyring i opstarts- og designfasen af nybyggeri- og renoveringsprojekter
- Tværfaglig koordinering på tværs af byggeriets fagdiscipliner
- Kontrahering og udarbejdelse af tilbud inden for byggeri
- Koordinering af ressourcer, projektportefølje, deadlines, kundekontakt og økonomi
- Projektledelse og projekteringsledelse
- Bygherrerådgivning og planlægning inden for byggeri
Dig som kollega
Du er uddannet ingeniør, arkitekt eller konstruktør. Vi vægter et indgående tværfagligt kendskab til byggebranchen samt et stærkt netværk. Du kender til fagdisciplinerne fra projektering, kontrahering og tilbudsgivning.
Du trives med at danne relationer, er en dygtig kommunikator og nyder at have overblikket og berøring med mange forskellige projekter og kunder.
- Indgående erfaring med projektstyring i opstarts- og designfasen og herigennem koordinering på tværs af byggeriets fagligheder
- Gerne erfaring med bygherrerådgivning og kontrahering samt god forståelse for købmandskab
- Du har lyst til at sparre med dine kolleger i en åben dialog
- Du arbejder struktureret og kan godt lide at tage ansvar
Vi tilbyder dig
- Et spændende fuldtidsjob i en unik virksomhed med engagerede kollegaer i Rødovre og snart Glostrup.
- Rollen som projektleder, hvor du er samlingspunkt for vore ydelser.
- Et stærkt fagligt netværk og vidensdeling bl.a. i vores interne Academy
- Et uformelt miljø med fokus på arbejdsglæde, teamwork og livsbalance, samt en aktiv personaleforening, der bl.a. arrangerer en årlig studietur.
- En plads i en lærende organisation med store personlige og faglige udviklingsmuligheder
- En virksomhed i vækst med store ambitioner, højt til loftet og ikke så meget “plejer”