Rutsjebane i Rundetårn gør ABC rundtosset

Matrikel nr. 1, Rundetårn i indre København står overfor en utraditionel make over, hvis det står til en japansk kunstner som planlægger at udsmykke den historiske bygning med en kuppel på toppen samt en rutsjebane der skal snog sig ned gennem den 130 meter lange spiralgang. 

Byggeriet af Rundetårn blev påbegyndt i 1637 af Kong Christian d. 4., og i 1642 stod det nye observationstårn færdigt og markerede Danmark som førende inden for astronomi. Med sine snart 400 år er Rundetårn Europas ældste fungerende astronomiske observatorium og bliver fortsat brugt af amatørastronomer og andre, der vil gå på opdagelse i himmelrummet. Med reference til tårnets oprindelse har kunstneren Tadashi Kawamata således udtænkt kuplen som en åben konstruktion med udsyn til himlen. ”Det er et historisk spændende projekt med flotte referencer til historien bag Rundetårn”, udtaler Thomas Andersen som er kurator og driver projektet der er igangsat som en del af fejring af 150 året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan.

Sneglegangen der snor sig 7,5 gang om tårnets kerne. Her skal der bygges en rutsjebane. Udover kuplen på toppen skal der bygges en 130 meter lang rutsjebane, der bugter sig ned igennem Rundetårns sneglegang. Den lange spiralrampe snor sig 7½ gang omkring tårnets kerne op til stentrapperne, der fører det sidste stykke vej ud til udsigtsplatformen. Publikum kan dermed se frem til en anderledes nedstigning når udstillingen åbner d. 25. november.

EN OPGAVE MED HØJ KOMPLEKSITET

Mads Jakobsen, bygningskonstruktør og projektleder hos ABC A/S – Rådgivende Ingeniører har ansvaret for at finde en løsning, som tilfredsstiller de kunstneriske ambitioner, er sikkerhedsmæssig forsvarlig og samtidig tilfredsstiller fredningsmyndighederne.”Kompleksiteten i et sådan projekt er meget omfattende og af samme årsag utrolig spændende. Når vi arbejder med et projekt af denne kaliber, er der nogle særlige forholdsregler vi skal tage udgangspunkt i. For det første arbejder vi i en høj konsekvensklasse, hvilket i praksis betyder, at vi laver en 10% overdimensionering på vores konstruktioner, for at sikre, at hhv. rutsjebane, kuppel og træskur kan modstå belastningen fra de mange besøgende. Derudover opererer vi også med nogle lidt andre parametre, idet konstruktionerne skal op i mere end 30 meters højde”, udtaler Mads Jakobsen.

EN FREDET BYGNING KOMMER MED RESTRIKTIONER

En af de klare forudsætninger for, at kunstinstallationen har fået tilladelse af blandt andre Rundetårns bestyrelse er, at bygningen efterlades i fuldstændig samme stand, når udstillingen slutter igen d. 10. januar 2018. Blandt andet har det smukke gelænder som kunstsmeden Caspar Fincke lavede og installerede i 1643 givet Mads udfordringer: “Den oprindelige plan krævede et indgreb i gelænderet men det blev afvist med det samme“. “Vi ville have været nødt til at lave nogle reparationer i gelænderet, og det er risikabelt når man arbejder med kobber. Så vi måtte finde på noget andet“. Nu er planen i stedet at fastgøre den store kuppel med limankre i muren lige under gesimsen ved tårnets top. På den måde vil fastgørelsen ikke kunne ses fra jorden. Når udstillingen er slut medio januar 2018, vil man kunne reparere hullerne i muren med puds, så det bliver umuligt at se, at den har været der.

SKAL KUPLEN HEJSES OP MED HELIKOPTER ELLER KRAN?

Et andet uafklaret spørgsmål er hvordan den 25-30 diametermeter store kuppel, konstrueret på tynde stålrør, skal hejses op på toppen af tårnet. “Selv om der er relativt meget plads omkring Rundetårn, så fylder så stor en kuppel jo bare rigtig meget. Så det bliver en udfordring at få den op på plads uden at komme i karambolage med gelænderet“, siger Mads. Løsningmodellerne er mange og der har både været tale om helikopter og kran, når kuplen skal monteres på toppen af det historiske tårn. Om hvorvidt det bliver til virkelighed, at Københavnerne skal opleve en helikopter komme flyvende med en 30 meter stor stålkonstruktion er endnu uvist. Kurator Thomas Andersen søger aktuelt finansiering til projektet. Blandt andre har RealDania vist interesse. Og ligesom finansieringen endnu ikke er på plads er spørgsmålet om løsningen bliver godtaget af fredningsmyndighederne ligeledes uafklaret.